"duft" poems
Ich habe Fernweh nach dem Ort an dem du gerade bist, und Heimweh nach dem Platz in deinem Herzen.
Ich liebe den Himmel, und ich wünschte ich wäre das Firmament über dir, egal ob hinter Wolken versteckt oder mit den Gestirnen geschmückt, denn dann würde ich dich immer sehen und immer bei dir seien.
Jedoch könnte ich dich nie berühren, von da oben.
Vielleicht wäre es besser, der Boden zu seien. Du legst dich in mein warmes Gras und atmest meinen Duft ein, nach einem Regenschauer, und würdest dabei lächeln. Aber als der Boden, würdest du mich je bemerken? Und wenn ja, würdest du nicht nur auf mich herabsehen?
Das würde ich nicht überleben, wir sind alle aus Sternenstaub, und besonders in der Liebe gleich.
Aber wenn du mir diese drei Worte ins Ohr flüsterst oder sie mir ins Gesicht schreist, dann ist es eh egal. Denn dann steht alles auf dem Kopf, am Himmel ist das Wasser der Meere und ich schwimme durch Wolken. Ich gehe über Federn, und das Federkleid der Vögel besteht aus Gras.
So ist es, zumindest in meinem Kopf, jedes Mal nachdem du mein Herz mit den Schmetterlingen, die du in meinem Bauch ausgesetzt hast, erschütterst hast.
May 9, 2014
May 9, 2014 at 11:13 AM UTC
på en varm juni nat i
vor tids paris
dansede jeg rundt på brostenene
i dine arme til lyden af 20'ernes jazz
fra en pladespiller i et åbent kældervindue
og livet smagte af champagne og luften
var fyldt med kærlighed, latter, og den
aftagende duft at læbestift og chanel
og jeg følte mig lidt som daisy
gjorde det i gatsbys arme og
vi gentog fortiden på ny
men det grønne lys
forsvandt også fra os og det værste
er at det har jeg altid vidst inderst inde
men jeg danser stadig hen af brostenene
når fortiden indhenter mig endnu
engang
Nov 13, 2014
Nov 13, 2014 at 3:05 PM UTC
Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv.
Jeg sidder under det.
Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig.
Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri.
Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne.
Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre.
Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.
May 29, 2016
May 29, 2016 at 5:26 AM UTC
Duften af kaffe forandre sig når vandet rammer de knuste bønner
Kan spejle mig i regnbueboblerne på skummet
Tilføjer vand mer og mer i en tynd stråle
De siger det sådan den bedste smag trænger igennem
vent 5 minutter og så pres
Jeg ved ikke om jeg tror på dem
Men jeg gør det for hvis nu det er sådan
Vil jeg ikke gå glip af den særlige smag
jeg vil ikke vente 5 minutter har trang til at presse nu
Det er spild ikke at få det bedste ud af det
Den gode duft forsvandt jo allerede da vandet ramte de knuste bønner.
Det sidste må ej forsvinde for så er det hele meningsløst
Jun 13, 2015
Jun 13, 2015 at 12:21 PM UTC
Und dachte ich bei mir:
"Was ist dieser Duft?
Woher kommt er?
Wieviel kostete der?
Ah, mein Freund,
du riechst sehr
nach Anmaßung!
Wie heißt dieses Parfum?
Oh, jetzt sehe ich;
es heisst dein Ego."
Aug 5, 2013
Aug 5, 2013 at 11:03 PM UTC
medium
det er den størrelse din aflagte sweater har
nu ligger jeg her og tænker kun på dig
din delikate duft, dit fine hår, dit søde men kiksede smil, dine dybe øjne, og hænder som omfavner mig med varme
men hvorfor spilde min tid sådan?
for i virkeligheden ligger jeg her i ingenting, tænker over dig og om hvordan din størrelse medium, mon ville passe på mig
Oct 18, 2014
Oct 18, 2014 at 7:38 PM UTC
Jeg savner din duft og dit smil
Og dit rolige blik
Dit nærvær der gjorde mig tryg og glad
Og dine varme knus da du omfavnede mig
Du dømte mig aldrig
Du elskede mig og du viste det
Jeg kan knap nok huske det
Men dine knus var perfekte
Du er her stadig men bare ikke hos mig
Hvor jeg ellers følte at du tilhørte
Men mennesker tilhører ikke hinanden
Og det ved jeg også godt
Jeg prøver at acceptere det
Og selvom jeg tænker på dig hver dag
Så er det ved at gå op for mig
At jeg heller ikke tilhører dig
Jeg tror at jeg har givet slip
Men inderst inde vil du jo altid være den bedste
Og jeg ville altid vælge dig frem for alt og alle
Også selvom at vi ikke har talt i flere år
Dec 20, 2015
Dec 20, 2015 at 12:44 PM UTC
oh! Schmetterling,
der Schmetterling Seele...
oh! ! der süßer Duft...
komm zu mir, wenn,
nicht im Sinne...
und gießen Sie mich..
der Nektar der Liebe...
Jul 28, 2015
Jul 28, 2015 at 12:10 AM UTC
løb gennem en dugvåd forstadshave ved daggry
smag sommerens frugter i et smil fra en fremmed
rør ved blonderne på en sårbar samtale, frynserne
luk øjnene; se verden
se den!
duft hyacinten i dine drømme og vågn med nye holdninger
læs en andens tanke, anerkendende
jeg er blevet gennemsigtig!
jeg er blevet nyttig
jeg tror snart verden bliver for meget
jeg støtter op om forår
jeg bliver trist om vinteren
jeg har lånt en bog på biblioteket med min mors lånerkort
jeg tænker selvstændigt (af og til)
tænd et stearinlys og se din egen negativitet brænde ned
tænd et håb, flamme i natten
smil med et melankolsk tilbageblik på dine mælketænder
lån en bog på biblioteket uden at læse den. uden dårlig samvittighed
livet går stærkt
Nov 10, 2015
Nov 10, 2015 at 1:16 PM UTC
det er så lang tid siden jeg har set dig
at jeg ikke længere savner dig
for jeg kan ikke huske din duft
jeg kan ikke huske dit smil
jeg kan ikke huske hvordan du holdte om mig
det er så lang tid siden jeg har set dig
at jeg kun kan savne dengang jeg vidste hvordan jeg kunne savne dig
Mar 17, 2015
Mar 17, 2015 at 4:03 AM UTC
Deine Worte erzählen von
heimatlosen Eisenbahnschienen
und vom wohlhabenden Fleisch,
das goldbehangen über seinen Rand hinauswächst
Von flügellahmen Fenstern,
von blattlosen Türen
und dem blumigen Duft eines Lebens,
dessen Atome längst im Staub der Zeit verloren gingen
Nov 17, 2020
Nov 17, 2020 at 5:46 PM UTC
Vom bild der lippen
so vergeben,
Vom duft der haut
so eingenommen,
dass sich ein gefühl einstellt für die ewigkeit-
die dann doch zerronnen.
Apr 19, 2017
Apr 19, 2017 at 3:20 PM UTC
Where you go or where you will be, i will always be with you.
you are the air i breath. the duft of flowers on spring seasen.
the sound of bird on tomorrow day.
the night whisper. and the one and only person i have ever loved.
the time goes and our love get bigger and bigger
every secound of my life i have loved you and will always do.
Apr 29, 2015
Apr 29, 2015 at 8:07 AM UTC
Leises Wimmern dringt durch den Nebel, der den Schlaf vom Wach sein trennt.
Das Bewusstsein ist träge und braucht eine Weile,
bis es erkennt,
dieses Stöhnen entrang sich dem eigenen Mund
und tut kund
von dem Schmerz dem unsäglichen,
dem unerträglichen.
Ach warum kann ich nicht
verweilen im Land, das jenseits der Dämmerung liegt,
wo es keine Unbill gibt.
Nur Frieden, Freude, Wohlsein und Wonne
auf einem warmen Stein liegend in der Sonne,
an einem Teich mit plätscherndem Wasserfall
und überall
Blumen mit betörendem Duft.
Der Ruf eines Adlers schallt
hoch in der Luft.
Es quakt ein Frosch,
im Gebüsch raschelt ein Tier.
Warum kann ich nicht einfach bleiben, hier
in meiner Oase, wo man nur Gutes empfindet
und alles Schlechte einfach verschwindet.
Und doch tröstet es mich zu wissen, dass ich ab und an,
zum Ort meiner Träume zurückkehren kann.
Mar 15, 2021
Mar 15, 2021 at 5:21 PM UTC
Deine Worte erzählen von
heimatlosen Eisenbahnschienen
und vom wohlhabenden Fleisch,
das goldbehangen über seinen Rand hinauswächst
Von flügellahmen Fenstern,
von blattlosen Türen
und dem blumigen Duft eines Lebens,
dessen Atome längst im Staub der Zeit verloren gingen
Nov 19, 2020
Nov 19, 2020 at 5:52 PM UTC
Leises Wimmern dringt durch den Nebel, der den Schlaf vom Wach sein trennt.
Das Bewusstsein ist träge und braucht eine Weile,
bis es erkennt,
dieses Stöhnen entrang sich dem eigenen Mund
und tut kund
von dem Schmerz dem unsäglichen
dem unerträglichen.
Ach warum kann ich nicht
verweilen im Land, das jenseits der Dämmerung liegt,
wo es keine Unbill gibt.
Nur Frieden, Freude Wohlsein und Wonne
auf einem warmen Stein liegend in der Sonne,
an einem Teich mit plätscherndem Wasserfall
und überall
Blumen mit betörendem Duft.
Der Ruf eines Adlers schallt
hoch in der Luft.
Es quakt ein Frosch,
im Gebüsch raschelt ein Tier.
Warum kann ich nicht einfach bleiben, hier
in meiner Oase, wo man nur Gutes empfindet
und alles Schlechte einfach verschwindet.
Und doch tröstet es mich zu wissen, dass ich ab und an,
zum Ort meiner Träume zurückkehren kann.
Mar 13, 2021
Mar 13, 2021 at 5:59 PM UTC
Mit deinem Duft nach erdigem Holz,
marzipanischer Tinte
und honigsüßen Luftschlössern,
hüllst du mich in einen neuen Geruch,
der wie frischer Morgentau,
unter meine Haut tanzt
Nov 23, 2020
Nov 23, 2020 at 5:14 AM UTC
jeg siger jeg savner dig
men ærligtalt så kan ikke hverken huske
din stemme
din duft
din varme
eller din kærlighed
sidstnævnte, kan jeg måske ikke huske fordi den aldrig eksisterede
May 31, 2016
May 31, 2016 at 4:18 PM UTC