Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
AnnaStorm Dec 2014
Hvor er jeg alene med mine øjeblikke
Som jeg sidder her fyldt op med dem
Det kradser af dig i min hals
Men jeg kan ikke hoste nu
Hvor er jeg ene om at kende de ord
Hoste dem op og gengive dem
I mit øre er der stille som dødt vand
Men halsen er forlængst stoppet til
Jeg kan ikke tale, ikke fortælle
Og til hvem skulle jeg det
Som om øjeblikkene stoppede da du forsvandt
Jeg smager på dine mørke øjne
Og holder om dine ord til de sidder fast på min hånd
Klistrer som din stemme på mine læber
Min mund er tør
For du har taget det hele
Katrine  Jul 2014
00.42
Katrine Jul 2014
Tung er tiden
på mine øjenvipper
mindet tatoveret
under mine øjenlåg
hvert et blik
et polaroid
skal viftes i vinden
for at blive klart
du er utydelige arme
en skygge
om dagen, om natten et
kvælertag under spotlight
om natten fremkaldes
højdefineret lys på stribe
med lukkede øjne
ses illusionen klarest:
hver nat kysser du mig for første gang
men der skal mere til
for at vække publikums gunst
selv den 14-årige på første række
råber: KLICHÉ
så du lader dine skarpe fingre
vandre ned til mit bryst
mærke pulsen for sidste gang
inden instruktørers planlagte
uventede vendepunkt:
kolde hænder om min hals
nu knækker filmen
nu knækker
dit stemmebånd så du må hviske
det er ikke dig, det er mig
det ER virkelig mig
siger du
sig det gen
sig det så mange gange
at ordene bliver baggrundsmusik
så kan du måske selv høre
hvor lidt mening den sætning giver
til tonen af er hjerte der slår
men det eneste du hører
er instruktørers jubelråb
da dine hænder strammer til om min hals
herfra hvor vi står
kan vi fotograferes fra alle vinkler
og kaldes kunst
et unikum, et stjerneskud da
lyset forsvinder fra mine øjne og
jeg falder
ind i vågen tilstand
har jeg blå mærker
efter dine fingrerspidser
Anna Jul 2016
der er violer der gror i min hals.
de bliver vandet af røgen fra mine gule camel, men de vokser også af tårerne fra mine blå øjne.
jeg skænker ikke rigtig blomsterne en tanke, nej jeg ænser dem ikke.
jeg ved de altid vil gro sig større, selv når jeg ikke bemærker det.
jeg kan efterhånden genkende den kvælende fornemmelse. der er intet nyt i denne kvalme der breder sig.
trods jeg kender følelsen alt for godt
så rammer det mig stadig hårdere hver gang.
violerne i min hals har vokset sig absurd højt
og de smukke blomster kvæler mig
men hvad gør man
når man overvander blomster med sine tårer
og man græder for ofte?
Er legt die Nadel auf die Ader
und bittet die Musik herein
zwischen Hals und Unterarm
die Melodie fährt leise ins Gebein

Los! Los! Los!
Bop bop shu bop

Er hat die Augen zugemacht
in seinem Blut tobt eine Schlacht
ein Heer marschiert durch seinen Darm
die Eingeweide werden langsam warm

Los! Los! Los!
Bop bop shu bop

Nichts ist für dich
nichts war für dich
nichts bleibt für dich
für immer

Er nimmt die Nadel von der Ader
die Melodie fährt aus der Haut
Geigen brennen mit Gekreisch
Harfen schneiden sich ins Fleisch
er hat die Augen aufgemacht
doch er ist nicht aufgewacht

Nichts ist für dich
nichts war für dich
nichts bleibt für dich
für immer
-
He lays the needle in the vein
and he asks the music to come inside
between his throat and forearm
the melody travels softly in the bones

Go! Go! Go!
Bop bop shu bop

He has closed his eyes
a battle rages in his blood
an army marches through his bowel
the intestines become warm slowly

Go! Go! Go!
Bop bop shu bop

Nothing is for you
nothing was for you
nothing remains for you
forever

He takes the needle from the vein
the melody travels out of the skin
violins burn with shrieking
harps cut the flesh
he has opened his eyes
but he is not awake

Nothing is for you
nothing was for you
nothing remains for you
forever
http://www.youtube.com/watch?v=clWpAaH0gNk
Dig
Måske er jeg blevet for god til at elske folk
der ikke elsker igen.
Dig.
Det er altid dig jeg skriver om og kysser
i min fantasi.
Du er **** art, og sådan et drag at se.
Jeg har ikke længere energi til at savne dig.
Din verdensfjerne tilstedeværelse har åbent min mavesæk
i skrigende sår.
Jeg kan umuligt sige nej, når dine læber presser på,
men mit hjerte er væk.
Jeg vil ikke mærke din hånds kærtegn eller de ivrige kys på min hals.
Jeg vil være alene.
Så lad mig lære at leve,
lad mig synke dybt. Dybere.
Mærke bunden og skrabe den i desperation.
Lad mine lunger oversvømme i det iskolde vand,
uden at trøste mig. For jeg vil ånde igen.
Jeg vil skrige skyerne ned fra himlen og lade mig begraves i dem.
Lad mine isblå negle være blå, lad mig skrige hjertet ud
i tusinde stykker,
for jeg kan ikke bløde mere.
Solen smelter. Plastik.
Når jeg kigger på himlen ser jeg dig, og tænker på om vi forsvinder sammen med den.
Men der er ikke noget vi.
Evigheden skal være uden dig.
Louise Ruen Oct 2016
“Feminism shouldn’t exist” the guy next to me in class tells me with conviction in his eyes. “Females have more rights than men, their period just makes them whiney as ****”

Well, you might not be a guy who walks around grabbing girls’ *****, believing that the clearly uncomfortable smile she send you, after you had starred non-stop at her for 5 minutes straight was consent.
Or a guy who comes up to a girl at prom not being able to understand that she doesn’t have a date because “all the guys I know would **** to pieces”
But just because you don’t do this (and THANK YOU for that), don’t ******* tell me these men don’t exsist, when each of every example in this poem is a different guy in my life..

You’re not the one who couldn’t walk down the school hals without 10 guys catcalling and starring  at your ***, all while you stare the floor.
I guess it’s my fault for wearing leggings or running pants, thinking it was a smart idea because I planned on going running later. Or at least that’s what I’m told at the guidance.
Unfortunately them not being ‘real pants’ doesn’t make your hands on them less real.

You’re not the one therefore starting to wear as baggy close as possible, because apparently that’s the way of escaping male gaze and more importantly hands, just to be met by comments going: “did you get up last minute this morning,” or “why did you give up trying? You used to dress so cute”
Trying on WHAT?
Yes, I am giving up, because I don’t know how to make you look into my eyes without giving me the elevator glance first.

But, I shouldn’t be complaining. Pretty girls don’t have anything to complain about – right?
They’re pretty, they’re going to do fine in life as long as the know how to take off their clothes.
Being pretty is the reason guys pay you attention, and you should be glad, cuz ugly get none.
So I’m taught to sit back and accept harassment, because the only other option is not getting is, and you wouldn’t want that, would you?
All while girls compete trying to become as pretty as me and all the other pretty girls.
Because it doesn’t matter how funny or smart you are as girl, if you aren’t pretty, it doesn’t really matter.
BUT, if you are, being smart is hot – not geeky, and any other slightly not good characteristic will be overlooked.
And taking off your clothes is a great tool to get your way.
Just accept life is easier you for, man.

But you misunderstood something.
Girl don’t try to be pretty to have that kind of ‘privilige’ or to get an easier life.
They try to be pretty, because it the only way you survive.
I DO realize that obviously people are more attracted to those considered 'pretty' and there's nothing wrong with finding a woman pretty - but the way you act on it might be wrong.
Also, I realize females start to objectify males more and more too, and obviously that's not any better. I'm just telling about my personal experience with what I consider innapropiate behaviour.
A MAN I praise that once in Tara's Hals
Said to the woman on his knees, "Lie still.
My hundredth year is at an end.  I think
That something is about to happen, I think
That the adventure of old age begins.
To many women I have said, ""Lie still,''
And given everything a woman needs,
A roof, good clothes, passion, love perhaps,
But never asked for love; should I ask that,
I shall be old indeed.'
Thereon the man
Went to the Sacred House and stood between
The golden plough and harrow and spoke aloud
That all attendants and the casual crowd might hear.
"God I have loved, but should I ask return
Of God or woman, the time were come to die.'
He bade, his hundred and first year at end,
Diggers and carpenters make grave and coffin;
Saw that the grave was deep, the coffin sound,
Summoned the generations of his house,
Lay in the coffin, stopped his breath and died.
Christina  Sep 2014
FEBER
Christina Sep 2014
hendes farveløse slappe mund
rodløs og opgivende
*** kysser min hals af kærlighed og uvidenhed
*** ved ikke bedre
hendes liv forsvandt for **** år siden
jeg kan mærke hendes desperate forsøg
*** anstrenger sig for at eksistere
om ikke andet så kan sorgen bringe os sammen
Christina  Aug 2014
gratis luder
Christina Aug 2014
jeg går på knæ for dig allerede inden du spørger og jeg lægger mig på alle fire så du kan tømme din rådne samvittighed ind i min forladte krop, udover min livløse hud. hvis du ikke kvæler mig, så beder jeg dig om det, og du skal stramme til og lukke din hånd om min hals indtil du kan mærke livløsheden i mig, så jeg kan mærke at jeg er i live.
Natten omslutter os som ringe af stål.
Jeg vil se igennem dine øjne,
transparent hele vejen.
Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen.
Tåget og tung af medicin ser jeg dig.
Mørke og reptiløjne.
Kolde som sne. Kyniske.
Solsystemet danser over jorden af bregner.
Man er forpligtet til at tænke håbefuldt,
men jeg tænker ikke håbefuldt.
- men famler i blinde med kolde hænder.
Isblå negle og blodmangel.
Lad os gå sammen, tænker jeg,
men tier.
Sætter mig i stedet sammen med de andre
og vi klipper huller i hinandens hud.
Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og
drager mig ud i natten.
Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig.
Der er en indebrændt stemme i min hals
og for enden af halsen sidder munden.
Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke,
men med sammenbidte tænder, skriger jeg.
Efter hvad aner jeg ikke.
Inhalerer det sidste marv ud af dagen
og hoster den ud med bræk.
Samfundet er dødt,
og jeg vil ikke længere forestille mig livet
med lungerne fyldte af kviksølv.
Jovist har vi været i det grønne. Jovist.
Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig.
Jeg ligger søvnløs i mælkevejen
diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud.
Stjernedød.
Jeg lytter til deres stemmer,
ser dem igennem øjnene
og på et tidspunkt går jeg hjem.
llcb Mar 2016
Og det er jo ikke meningen at jeg skal græde på en tirsdag, fordi du siger højre og jeg siger venstre, men alligevel får du mig til at hade dig når jeg går under gadelamperne for at fylde min hals med røg fremfor råb, fordi jeg råber jo kun fordi jeg mener det og hader dig jo kun nu fordi jeg elsker dig om 5 minutter, men alligevel, hvorfor skal vi altid sætte ild til hinanden før vi ved hvor meget vi begge brænder for det her?
Endnu en aften
hvor jeg sidder med glasskår på mine øjenvipper.
Jeg tror ikke på tårer.
Nuancer af glæde tegnes i dine øjne.
Sideeffekter af jalousi og smerte.
Du siger, at månen dør og dine stemme splintres
- som var det os.
Alle vores løgne og billig *****
under beskidte, isblå negle.
Dine hænder på mine ribben sender stød igennem min krop og
knækker min krogede rygsøjle som var den af vinyl.
Jeg kysser din nøgne hals til live.
Vores vener lyser natten op.
Trætoppene over os; er det eneste, der holder os nede.
De siger, at blå øjne er farlige,
og jeg lovede ikke at blive afhængig.
men det er anderledes nu.
Her står vi så.
Med kindben lavet af begær som var det ******.
Men verden har sit greb om os.
Der er ingen EXIT ZER0.
Vi er tvunget til at blive stående. I koma.
Under trætoppene i oktober-regn.
Det er vores eskapisme.
Vi har intet andet.
Når vi går hjem,
kan jeg spejle mig i blank kaffe og drømme.
Tankespind af brandsår og stjerneregn.
til vi ses igen.
Anna  Dec 2014
dufte
Anna Dec 2014
mine hænder dufter af lavendel
det minder mig om da de engang var flettet ind i dine
jeg savner smagen af dine læber,
fordi de smagte så godt af vanilje
min parfume er så tung at den fylder hele bussen
fordi du engang
plantede kys langs min hals
som stadig hænger ved
og følger mig overalt
og fylder hele københavn
med sødme og citrus
dufte er også mere end 100 ord

— The End —