Døde blikke,
der vandrer rundt,
som zombier på Dommedag,
eller en tiger i bur.
Ingen kan glemme,
hvorfor vi er her,
endda i det næste årti,
vil mindet sidde fast,
sort på hvidt,
i bogen der.
Og de er her alle sammen,
store som små,
arm i arm,
de gå.
Hovedet holder de højt,
i et forsøg på,
at stoppe det,
de ikke kender,
selvom de godt ved,
at man med terror
sjældent bliver venner.
Paris' gallionsfigur,
er nu ændret,
fra Eiffeltårn til blyant,
"Je suis Charlie"
Vi håber ytringen en dag bliver fri
ET DIGT OM DE MENNESKER DER GIK IGENNEM PARIS I JANUAR 2015. JEG VAR EN AF DEM.