jeg   mig   det   dig   forret   evig   selv   men   vil   ingen   var   elske   den   man   ham   ensomhed   nyudslet   intet   svar   krig   med   pmindelse   lrer   apokalypse   som   havde   sind   ukrudt   plukke   blomst   modstand   dem   menneskedyngen   mit   leve   godt   hele   alt   alle   tankestrm   egen   har   mindet   fyld   besad   blomt   smuk   belyste   stod   symfonier   modsigelse   eksisterer   dyngen   forlader   sin   skiftende   denne   dit   ville   drber   eksistens   aldrig   fngende   mrke   forstod   ordene   lagde   vre   blandt   bekmper   mennsker   unik   marken   uberrt   nsker   krlighed   endels   fra   vidste   kom   mark   ikke   klart   live   giver   tvunget   eget   gav   holder   vrdigt   plukker   mngden   nskede   trods   nske   min   forklaring   yndigt   liv   vivaldis   vintermneden   trder   dominerende   skyggede   verden   forlade