hver gang du forlader mig
føltes det som at lave sne-engle
blødt koldt og skrøbeligt
jeg græder indeni
min rådne hjerne vil ikke tillade mit hjerte
at starte op igen
for så ved den at det vil banke for dig
så lige nu er mit hjerte slukket
jeg er for bange til at tænde det
for jeg vil ikke græde mere
men det er svært
for uden et hjerte
er man tom for blod
tom for liv
og jeg kan ikke få vejret
hver gang du forlader mig

jeg puster tavst den giftige grå røg ud
lader den danse i den kolde luft
hvor tusinde små hvide stjerner daler ned
og lægger sig ved mine fødder
vasker jorden ren og pæn
uskyldig
jeg taber min brændende nikotinstang
ned på den urørte hvide silke dug
den brænder hul i overfladen
og afslører at
der er helt sort af asfalt inde bag ved
ikke så uskyldig alligevel

jeg vil så gerne læne mig op ad dine skarpe knogler,
der stikker ud fra blege skuldre, og gør mig en smule nervøs
jeg vil så gerne
lade dig røre mit hår som den eneste
lade dig spise mine fingre, når jeg bevæger beskidte hænder
op mod dit milde ansigt  
jeg vil så gerne danse rundt i sne
med dig
og
lade dig
ryge mine cigaretter
jeg vil bare helst ikke forelske mig
i
dig
men slet ikke i nogen anden

lysende, snefnug
det mørke - det endegyldige
at stå op for sig selv, at leve på lånt tid
vækkeuret
selvantændelse, start forfra
cementbelægning, enevældighed, dilemma
papirnusseri, uforbeholdenhed, glimrende, asfalt, storbyliv
sorteringsmaskineri; intelligens-optrevling
en finger på pulsen, koldt vand i blodet, sne på brillerne
jord under neglene,
regn, slud, sne, sludder
menneskelig magt over naturlige
   krafter; naturlige krafters magt over mennesker
ild på pakke, is på frys
      at gisne, en gnist
færdiggør din sætning og kom videre

Natten omslutter os som ringe af stål.
Jeg vil se igennem dine øjne,
transparent hele vejen.
Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen.
Tåget og tung af medicin ser jeg dig.
Mørke og reptiløjne.
Kolde som sne. Kyniske.
Solsystemet danser over jorden af bregner.
Man er forpligtet til at tænke håbefuldt,
men jeg tænker ikke håbefuldt.
- men famler i blinde med kolde hænder.
Isblå negle og blodmangel.
Lad os gå sammen, tænker jeg,
men tier.
Sætter mig i stedet sammen med de andre
og vi klipper huller i hinandens hud.
Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og
drager mig ud i natten.
Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig.
Der er en indebrændt stemme i min hals
og for enden af halsen sidder munden.
Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke,
men med sammenbidte tænder, skriger jeg.
Efter hvad aner jeg ikke.
Inhalerer det sidste marv ud af dagen
og hoster den ud med bræk.
Samfundet er dødt,
og jeg vil ikke længere forestille mig livet
med lungerne fyldte af kviksølv.
Jovist har vi været i det grønne. Jovist.
Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig.
Jeg ligger søvnløs i mælkevejen
diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud.
Stjernedød.
Jeg lytter til deres stemmer,
ser dem igennem øjnene
og på et tidspunkt går jeg hjem.

mine øjenlåg er jordslået
jeg græder krystal mens jeg smiler
alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne
smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne
min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting
du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl
du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten
jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage

Snøfnuggene faller i tette strømmer
det føles som om de prøver å kvele bakken
som en maske endrer det landskapet
vårt landskap
svøpt i snø
liksom et silkeslør
drapert elegant over moder jords fyldige kurver
slik at skjønnheten forenkles
alikevel er det noe
bare en tanke
som sier at *** nå er vakrere enn noen sinne
det er som om snøen har rafinert henne
min moder jord
svøpt i silkemyk sne
vakrere har *** aldri vært

i denne snestorm, står du der midt på vejen
omringet af snefnug og travle silhuetter
dine hænder ryster og du knuger dit halstørklæde ind til dig
din jakke er tynd og ikke af bomuld
du fryser og dine tænder klaprer næsten
pas nu på siger jeg
dine æblekinder overdøver jo næsten den hvide sne på Blekingegade
du skriger jo næsten af kulde
ret ryggen min egen
tag en dyb indånding og træk vejret
det blæser jo så meget,
du burde ikke være udenfor
og græde
men det er der ikke noget galt i
nogen gange finder vi det lettest at begrave sorg og skam
i de mest fyldte og befolket
og alligevel tomme og øde
steder i vores liv

smagen af cigaretter minder mig om dig
jeg tumler rundt i et mørke af savn,
imens stjernerne lokker mig ud i natten
en blanding af mørkeræd og trang
til at glemme
jeg drukner i et hav af hvide lagner
som er som sne, uden dig
forsøger
at glemme tanken om
at du ikke er her hos
mig
i nat
lader musikken bære min tristhed
når jeg lyser min telefon op,
men dit navn er der ikke på displayet,
så jeg
sipper endnu en tår fra rødvinsglasset
og beder til at du også
tænker på mig
i nat

jeg forestiller mig svag solskin, sne og dine læber
julemusik og konfekt, dine arme om mig og dine kys plantet på min pande
det er december, putte
lad os endnu engang gå ved kanalen kl 01 mens det sner

dramatically expanding spouse,
when adorning buttons
pop off undersized blouse
which spurs yours truly to grouse,
and ruffle mine tail feathers
while listening to Scheherazade.

Eats her weigh out of home and house
unsolicited feedback courtesy
quite doubtful, she could pose
for ******* and/or penthouse
returning explicit volley
of trailing appellations lobbed

expletive laced epithets
directed at her husband the louse
in lame retaliation deftly
sparring as he doth rouse
himself out of his vittle catatonic state
thus muenster ring cheeses crust
squeaks (me) meek Mickey Mouse.

When I did pledge troth
after courtship she would not abate
aboot two plus dozen years ago
(spoiler alert) wheezing
heterosexually straight
half heartedly accepting her

asthma wife sne...
snee...sneezing mate
even then, she exhibited
appetite for consumption
defying four foot eleven
petite size then, a score
plus quarter years ago lightweight
possessed cute figure.

Now, she eats
non stop while rocking round the clock
stationing, lumbering, burgeoning
girth casting dock
shadows analogous to
edge of night
donning humongous frock
to allow growing room
for extra buttock

vacuuming any/all
comestibles in sight
downing, emptying, gulping
refrigerator contents chock a block
nearly suctioning him,
who doth tongue in cheek mock
think apple pie, yet for
grace of dog ad hoc
anchoring spindleshanks laughingstock
skinny chicken legs (mine)

with knees that knock
worse than concentration camp victim,
(this gentile Jewish atheist gently pock
king fun without intent to rock
the casbah, nor ethnically clash
mainly innocent poetic schlock),
nonetheless chicken legs
repurposed to anchor lock
stock and barrel Matthew Scott
madly flapping wings imitating flock

of seagulls to no avail
this shabby not so chic flabby baby boomer
body, mum mama
(deceased eighteen plus years)
followed dietary strictures touted by
the late Doctor Benjamin McLane Spock,
no matter, I got hoovered
into maw of tee misses,
who instantaneously
spit out awful poppycock.

thru truckloads of his personal communiqués broadcast
(methinks quite some years ago) across world wide web,
but now still smarting from selfishness, I feel quite aghast.

Yes practically every word
needs be overwritten with bleep,
nevertheless, an intimation doth arise
regarding me-an utter creep,
whose abominable banality, deplorable effability,
horrible insecurity, miserable notoriety...
impossible mission to expunge
indelible impression wrought upon
kith and kin, their rancor
towards me invariably runs deep.

A veritable desert storm sweeps across psyche
of one humbled wedded wordsmith,
who derived vicarious testosterone laden pleasure
attempting to arouse adventuristic, cathartic, ******,
gymnastic, idealistic, kinetic, monopolistic,
opportunistic, quixotic, sensualistic,
unproblematic, and wholistic desire.

Upon scrolling thru mine
quite *******, sordid outdated
personal classified advertisements
herewith follows mild mannered random sample.

...though in me noggin go wah wick it tee whack
*** i ham bull across mental railroad track
ah bet cha, u probably hit the sack
perhaps after quaffing ample liquor on the rack
perhaps daniels jack
or **** king a drag to ease the frack
king beau wows - whether
yar special prince charming white
or orange is the new black.

poetry n prose trademark tagline
of non rugged Scottish tar tanned Matt
whose seeks emotional covalent bond
with a gentle electronic sparks fur us to align.

I use words to hew as doth an ax
cuz, this man haint wanna
re:sieve any mo' cracks
hoop ping newt to induce any flax
wassup - u ax well just wanna relax
n enjoy ******* 2 the max.

'Though principle balance
accounts compounding interest
to pusillanimous po' paw
span more'n one direction set
724 numb bored abode
west o old railroad tracks
don't cross less b *** human co slaw.

thus police try knot 2 judge me
though yar mind i might tax
via the following human
healthy (nada hedonistic) nirvana
pardner 2 ride gingerly
as if...among pacman
with his oxygenated yoked yaks.

I lived west about a doze zen
***** dire strait deeds
done dirt cheap miles
from center city Philadelphia,
Pennsylvania), where tapped kidney *** freeze
and saw no email nor any text message
e'en one replete with **** n ******
cuz I wanna u2 to hear
inxs of imagine dragons snorting
on verge to sne...snee...sneez...sneeze
possibly allergic flirting with amorous tease,
whereat rolling in the hay induces wheeze.

I recoil with revulsion absolute zero excuse
touting ignoble, horrible, fallible, execrable...
extramarital misdeeds sabotaging
marital fidelity courtesy
fostering illicit relationships
with veritable females,
who possibly found me feeble poetic antics
docile, juvenile, nonvolatile, ultravirile (ha)
bemused, cajoled, enticed, finagled...
at overtures sporting Casanova wannabe.