"regel" poems - Hello Poetry

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

0

Feb 22, 2016

Feb 22, 2016 at 2:28 PM UTC

050198

Glæden ved de små øjeblikke

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

4

Morgen is de minste zorg Zonder waterval aan vragen Waarom? Wat? *** wil je dat ik dat doe? Nu Is altijd meer dan honger, Gisteren nooit minder dan spijt Het leven leest voor uit de legende Maar leeft die niet Nog steeds roepen de weken om stilstand De uren om snelheid De seconden om jou En dus geef ik mij over Aan de afkeer, de omkeer, de terugkeer, de wederkeer Wederom went de nieuwe start Tot elke gedachte versmelt tot vervreemding Van voordeur, gewoonte en de geur van dat huis Waar ooit thuis was is nu een regel, Een vooroordeel dat schreeuwt 'nooit meer' Een wereld te leren leidt altijd tot anders Maar het keerpunt komt, Onherroepelijk Zoals geen dag zó steekt dat hij nooit stopt Zo is morgen de minste zorg En jij het verschiet dat elk keerpunt doet lonken

0

May 3, 2018

May 3, 2018 at 2:21 AM UTC

aw

De minste zorg

Morgen is de minste zorg Zonder waterval aan vragen Waarom? Wat? *** wil je dat ik dat doe? Nu Is altijd meer dan honger, Gisteren nooit minder dan spijt Het leven leest voor uit de legende Maar leeft die niet Nog steeds roepen de weken om stilstand De uren om snelheid De seconden om jou En dus geef ik mij over Aan de afkeer, de omkeer, de terugkeer, de wederkeer Wederom went de nieuwe start Tot elke gedachte versmelt tot vervreemding Van voordeur, gewoonte en de geur van dat huis Waar ooit thuis was is nu een regel, Een vooroordeel dat schreeuwt 'nooit meer' Een wereld te leren leidt altijd tot anders Maar het keerpunt komt, Onherroepelijk Zoals geen dag zó steekt dat hij nooit stopt Zo is morgen de minste zorg En jij het verschiet dat elk keerpunt doet lonken

24

Jeg har et mosaikhjerte bestående af tusinde små stykker der ikke passer sammen Og ham, som skal prøve at få dem alle til at gå op, ender som regel med at skære sig på kanterne Så gør dig endelig ikke den ulejlighed det er, at forsøge Det er bare mig og mine rødvinslæber endnu alene bag duggede ruder For jeg snakker i toner og du har aldrig lært at aflæse noder

0

Dec 14, 2018

Dec 14, 2018 at 2:33 PM UTC

sleepwritings

Du forstår mig ikke

Jeg har et mosaikhjerte bestående af tusinde små stykker der ikke passer sammen Og ham, som skal prøve at få dem alle til at gå op, ender som regel med at skære sig på kanterne Så gør dig endelig ikke den ulejlighed det er, at forsøge Det er bare mig og mine rødvinslæber endnu alene bag duggede ruder For jeg snakker i toner og du har aldrig lært at aflæse noder

16