Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Hazel Apr 2017
Sandheden er
hvad sandheden er
Den er hverken
mere eller mindre
sand eller usand
-Hazel
uhåndgribeligt, fragmenteret
    forvirret
mudret
   tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note
opmærksomhedskrævende intethed
larmende stilhed

sukkende sindstilstand
jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år
tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt
     struktureret tilintetgørelse
frakoblet virkelighed
rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden
udslukt, for nu
vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer
nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber

verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET
menneskelig fejhed, menneskelig fejl
terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up

EN UGES PAUSE
som mininum
   hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele
ikke endnu
er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget
det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang
sælsomt
livet er som en sky
flyvende, himmelen er ikke blå
   virkelighedschok
jeg er! jeg er! du er! vi er!
min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne
vestlig, menneskelig kropslighed

skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer

virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende
en bizar periode, nogen kalder den '2.g'
mine digtes fokus
er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret
jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry)
at separere handlingen fra den, der handler
mennesket, uspejlet i sine handlinger
handlingen, uafhængigt at menneskelig magt
at prøve at være over det hele går simpelthen ikke
nogen må stoppe mig
stop mig!
stop samfundet!
stop jordkloden!
stop Tiden!
      det stolte og det sårbare
det kan godt være at der på den ene eller anden måde er opstået en sammenhæng og en kausalitet i dette: det er skam ikke med vilje! trust me! mine tanker er en grødmasse! : )
Hazel Apr 2017
Lever vi i løgne?
Lever vi i lyst & begær?
Lever vi i fangenskab?
Lever vi i det fri?
Lever vi i en kasse?
Lever vi af energi?
Gør vi det rigtige? og..

- "Er vi vigtige?"
- “Nej”
-Hazel
Amalie Skov Feb 2017
*** kom videre og jeg har ondt af dig, for *** overså alle dine fejl, dit temprament, din egoisme, din manglende evne til at elske andre end dig selv. *** kunne have fået alle i verden, men *** valgte stadig dig, hver gang. Alt du er nu, er en revne i hendes fortid, et ar på hendes bryst, et minde der falmer hurtigere end et billede af dig i en forseglet kasse, der er blevet gemt. Måske *** nu vil kæmpe for en der elsker hende, i stedet for en der suger livet ud af hende, aldrig tilfreds, selv ikke med hendes slående hjerte i hans grådige hænder.

— The End —