Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Cné Aug 2017
A tentative touch unsure
of erotica I've yet to explore.
Her sweet ripe ******* allure
my watering mouth can't ignore.

Tickling teasing touch to ignite us
giggling on our high
Soft soothing caresses in between
wondering why I was so shy...

Our fingers tangled in long blonde hair,
then gently stroking soft warm skin.
Bodies writhing, legs entwining,
where she ends, there I begin.

Oblivious to our thoughts
enambered with desires
Lips of wine in heated passion
soaring pleasures even higher.

Perfumed oil on bodies glistening,
**** laughs and playful fights.
Lace and heels and toys aplenty,
Girl, we'll make this last all night.

By EJ and Cné
A little wine
A little laugh
A little pleasure
For our own behalf

Thank you EJ for such inspiration
https://hellopoetry.com/elizabeth-j-1/
andenrangs poet Jul 2015
på et øde sted
som ej er kendt af
mange

der brænder to triste hjerter
en tankestreg forbinder dem
men tager ej hinanden til sig

og mørket ligger som et tæppe
varmer triste hjerter
på en kold og blæsende
juli nat

"de mennesker du har mistet
bær' en del af dem i dig
og sørg over
tabet
af dem
for hele dem
betyder noget
for hele dig"

og sorgen var bundet
som en knude
en bristende én
som et for løst bundet snørebånd
og selvom ordene flød fra ligeså triste munde
saltede af fortids minder
var kun stilheden nødvendig
for at forstå
....
at her kunne triste hjerter
mødes
og føle i fællesskab
og alt ville være helt ok

i nattens sidste time
brændte et let kys
på mundvigen

givet i hemmelighed
taget imod med en åbenhed
som hele verden
ville kunne se fra stjernernes
lys i mørket

tankestregen forbandt dem ej
men de åbne sår helede sammen
den nat i en omfavnelse

fra to triste hjerter
Den dag var det som om, at selv himlens blå bebrejdede min eksistens.
Regnen faldt anderledes. Det hele var anderledes.
Dem. Jeg. Hvem?
Jeg tror, at jeg bevægede mig -
Sørgede for ikke at se mig tilbage. Ej heller frem.
Forpustet, forkommen, forladt. Blå.
begyndte jeg at se monstre i spejlet
i stedet for under sengen som ja, dengang.
Fortroligheder var gemt i gulvsprækkerne, hvilke der viskede historier til væggene om stort og blåt.
Om hvordan længere ud, ikke var langt nok.
Om at der kun var mig, og at ej heller det var nok.
Om at blive afhængig, og hvordan organer skæres.
Om hvordan to fingre i halsen og et sind i krig kan romantiseres.
Om at samvittigheden bliver for ivrig.
At vi skal knuselske alt blåt,
at det aldrig bliver blåt nok,
at vi en dag nok skal blive væk.
Ensomhedsabstinenser
Vi kysser mors mund fra barnsben af
Krammer far før forlader
Synger for broder før han tager kampen
mod den verden
vi alle ønsker reddet
Vi er ikke sammen
Vi er kun alene
Fra barnsben af med moders kindkys
Til nu, på egne ben, tippende på kanten
Abelonia Apr 2015
Jeg stræber så hårdt efter at være det, jeg tror jeg vil, men hvad er det egentlig jeg vil? Vil jeg det som andre vil have at jeg skal, eller bruger jeg alt min tid på at prøve at skille mig ud, at jeg ender i bunken med alle de andre hipstere.

— The End —