han   jeg   helt   var   stormen   dig   det   lber   alene   blev   ansvar   vind   ansigtet   andre   sidder   haiku   overhnd   betragtede   alle   skyggen   vgner   skr   standsede   mens   digt   lysende   sig   inden   stille   selv   vej   sin   men   frem   tager   hen   kolde   forstod   skal   butiksrude   taget   stod   mod   brat   der   lettende   smukke   den   grimme   ansigt   solens