Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
eksistensiel forsømthed
fordømt, for tømt for ting
et hvidt ***, blænder
tænderne under læberne
sammenknebne
livet har trukket mig med sig
på slæb
jeg kigger på dig men jeg kan ikke se dig
som en fantomforbløffelse
hvem er du
men det er vel et unfair spørgsmål
ikke enhver kan besvare
taber man energien, taber man pusten, taber man tråden?
endten har ingen det, ellers har alle det
alting opløses foran mig foran min opløselige krop som en
treo i vandhanevand
som blod på tube
gennemanalyseret og forsømt
min krop er af gelé
og jeg smelter ned i min madras
hvem vil ikke gerne danse hver aften?
hvordan opnår vi
hvad vi vil
hvorfor vil vi det

livet er abstrakt for tiden
llcb Jan 2017
Du er den jeg taler mindst om
men tænker mest på
og jeg taber mig selv fuldstændig lige nu
fordi jeg ved
at du ikke
er forelsket

jeg har ikke lyst til at spille spil
du er for vigtig for mig
til at jeg tør satse
og risikere at tabe
så jeg har bare lidt kysset dig fra starten
uden at tænke længere over
at du måske ikke har satset
fordi du ikke syntes
det var værd
at satse på


jeg er et museum
hvor du ser ned i gulvet
og jeg kan ikke holde ud

selvom jeg valgte ikke at spille et spil
så virker det alligevel som om
jeg taber lidt hver gang

om det er dig jeg taber
eller mig selv, ved jeg ikke.
Ordomkasteren Jan 2015
Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning
Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny
for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har.
Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko.
Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke.
Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden.
Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært,
bevæger jeg mig over dansegulvet.
Strutter med munden
kniber øjnene sammen
prøver at se sejere ud end muligt
kaster ikkeeksisterende håndtegn.
Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego.
Med svindende tilstedeværelse
kaster jeg mig i ærmerne
på en ukronet fremmed,
mine døve ører dræber musikken.
Bliver ved med at vaccinere
mig selv
mod alt det jeg gerne vil glemme.
ungdomspoet Jul 2016
jeg føler mig lidt som glas
gennemsigtigt og skrøbeligt
og du jonglerer med mig
kaster mig op i luften
og griber mig igen
men jeg ved at du en dag
vil være ufokuseret og
taber mig
så jeg smadrer
jeg har aldrig troet på mennesker
der siger
jeg vil altid elske dig
for kærligheden er ikke en konstant
men minder i virkeligheden mere
om en ekspontitelfunktion
som bølger
og der skal arbejdes for at den kan
vokse
det er vel også derfor jeg ikke tror på
ægteskabsløftet
mest fordi jeg ikke stoler på kærligheden
jeg ved at den er utilregnelig og ustyrlig
men det jeg har mest lyst til er bare at forelske mig
helt vildt og ukontrolleret
men jeg tør ikke
når kærlighed ikke er en konstant følelse
men noget man skal kæmpe for
og er i konstant bevægelse
jeg er ikke sikker på at jeg er stærk nok
tvivlen på om der findes en derude
som tør kæmpe for mig
vokser i mine hjertekamre
og jeg er bange for at tillægge mine egne
følelser for dig værdi
for hvad nu hvis jeg tager fejl
og der rent faktisk findes en konstant kærlighed
at det måske er det jeg føler for dig?
tanken skræmmer mig mere end døden selv
som egentlig er et dårligt eksempel
fordi jeg altid har fundet døden
smuk og ren og fredfyldt
men måske vil jeg i min grav drømme
om et liv med dig som jeg aldrig fik
fordi jeg er rædselsslagen for at
elske
Anna Jan 2015
Julius er taber
Julius er kinesiolog
Jan skal holde kæft
Jeg er på maccen
Jar brug for maccflurh
Astrid Andersen May 2015
Jeg er dårlig til at være vred
Jeg får ondt i maven, når jeg tænker onde tanker
Jeg kan ikke sige, hvad jeg mener, hvis min mening er ondskabsfuld
Jeg går med de vrede ord inden i mig selv
Jeg tænker dem, mener dem, overvejer og omformulerer dem
Jeg slipper dem ikke (måske tør jeg en dag)
Jeg tror det er bedst sådan
Jeg tror ikke nogen får noget ud af mine vrede ord
Jeg kan heldigvis klare at have dem i bur ind til videre
Jeg håber min omtanke holder føringen og lader dummer personer uvidne

Jeg skriver dem måske ned nu. Bare ordene, ikke mere. For ordene er vel ikke onde, før de er i kontekst og til eller om nogen.
Dumme
Uintiligente
Irriterende
Fatsvage
Taber
Et ord så slemt, at jeg ikke har det i mit ordforråd
Tarvelige
Ubetænksomme
Jeg hader dig!
Kom nærmere
?Kom nærmere
?Lyt til mig, elskede
Dine øjne bliver blanke
Kramperne sætter ind i mellemgulvet
Du taber håret?
Dine tænder falder ud
?Gud??Gud?
?Fader takker ja?
Han vil ikke undvære "dig"
?Du er jo så syg?
Dit krav på opmærksomhed ?
Bliver genopfyldt?
Her er ingen gud
Hør mig nu bare ud
?Alt du gjorde var jo bare?
At sætte to fingre i halsen
?Og kalde på far??
Far, far, far
Se mig nu?
Med hovedet i kummen
Og stemplet så uperfekt
?For gud og hver mand
?Er du nu ingen
Og far han græder

Fordi du løj
psyko triggerwarning her
ungdomspoet Dec 2014
sne
jeg puster tavst den giftige grå røg ud
lader den danse i den kolde luft
hvor tusinde små hvide stjerner daler ned
og lægger sig ved mine fødder
vasker jorden ren og pæn
uskyldig
jeg taber min brændende nikotinstang
ned på den urørte hvide silke dug
den brænder hul i overfladen
og afslører at
der er helt sort af asfalt inde bag ved
ikke så uskyldig alligevel
Du krydser mine grænser
fremprovokerer tanker
Tanker slår ihjel
Kvæler min usle sjæl
Jeg ved jeg aldrig krydser
Den grænse man kalder Line
Jeg kan ikke gå på tværs
Ej heller rappe som Per vers
Jeg sygner hen i stoffer
Sniffer til jeg bliver offer
For samfundets usle hænder
Jeg taber mine tænder
For kvaler har jeg nok af
Kampe skal jeg nok ta'
Indtil jeg sir nok
Går ud og tager det aller sidste
Hop
Ned fra bygninger jeg falder
Til sidst er det mig de knalder
En lille samfundsnasser
Som nægter at bære kasser
Annesofie Olsen Dec 2016
Vågner op og igen i dag er det bare en ubetydelig dag i ferien, jeg behøves ikke engang vide om det er Mandag, eller Torsdag. Igen i dag skal jeg nok bare alligevel bare ligge og dovne den i min seng. Mens jeg ser i mellen 3-7 afsnit af Gossip Girl, mens jeg kigger min insta i gemmen 100 gange. Og det er det samme der bliver vist, der er alligevel intet af det der siger mig en skid. Udover jeg let bliver påvirket, nok også en smule jaloux over se folk der er sammen med folk.          

Prøver ihærdig at komme i kontakt med folk med at sende en latterlig snap af mig selv. Men ingen af dem svare rigtigt, det er os okay. Jeg bliver ved med stirre ned i mobilen, og når jeg ikke kigger ned i skærmen på mobilen, ser jeg op på skærmen på computeren. Jeg føler mig som den største taber fordi jeg er så afhængig at at være online på de socialemedier, konstant. Jeg prøver at trøste mig selv med at jeg i det mindste godt selv ved det.

Det sitre i min krop, og rastløsheden snurre rundt i min krop. Jeg kan virkelig tydeligt mærke det. Samt kan jeg mærke min krop er fyldt med energi og vrede, over jeg ikke laver noget. Ligger på gulvet og har tåre i øjnene.
anna charlotte Mar 2020
det spøger stadig
du spøger stadig
hver gang, jeg mærker det du gav mig, hos en anden
bliver jeg bange for at de taber mig og lader mig ligge, som du

— The End —