Så nu står vi her bare på bunden, vi er på bunden bar,
vi står på bar bund, velkendt sted men ukendt grund.  
Vi er stille for en stund, tankerne flyver rundt
der er kun stille èt sekund, for vi er tabt i det fortabte
i en verden vi ikke kender, men vi skabte.

Blottede hænder, silkebløde og som dagligt er på arbejde. De stivner, for af og til flygter de blottede følelser udenfor og bevæger sig ind i nattens klamme hænder. Tager fat, en besættelse, der skaber en følelsesmæssig lettelse.
BLOT FOR EN STUND.
Blottede hænder, skamferede og dækket til af skamfulde tanker, som ville maltraktere hver eneste glæde i livet.
Alene i en verden så firkantet, lysten til at slå igennem er en hjerteskærende lyst.
MIT HJERTE ER KUN HELT FOR EN STUND.

Jeg har det ikke okay med nødvendigheden, og det får jeg ikke. Jeg har det ikke okay med at du har det okay med at vi er fremmede atomer, i to forskellige byer med samme sol, og fremmede skyer.

·De vil have jeg lukker op·
·Men lukke op for hvad?·
·Hvad er det de vil have?…..altså, udover!!·
·De tror jeg er det de har brug for·
·Men jeg ved bedre·
·Jeg prøver at forklare mine følelser·
·Men jeg er ligesom dem·
·"Dårlig" til at pakke (den) det ind·
·Så jeg siger det lige ud, ligsom de gør·
·Jeg siger, INGENTING·

Og du som åbnede mine ar
Du som saltede mine sår
Du som bragte lys i mørket
Er dig som slukkede lyset på en højlys dag
Du som har vinden imod dig
Er dig med tvivl i ryggen
Og skygger i dit fjæs
Du som var nutid
Er nu datidens måne
Og Fortidens sol
Jeg lander på fremtidens jord
Og jeg graver evighedshuller
I håb om at finde dig i et parallelt univers
Hvor det røde lys binder os fast
Til nutidens datid
(Datidens nutid)

FOR AT TAGE NOGET, MÅ MAN GIVE.
FOR AT FÅ NOGET, MÅ MAN MISTE.

Mit hoved er som en støvet pladesamling bestående af melankolske viser.