"hjemme" poems - Hello Poetry

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

0

Oct 19, 2014

Oct 19, 2014 at 6:18 PM UTC

emilie-s-jensen

en stille søndag nat

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

64

Du samlede mig op. Stykke for stykke. Jeg er ikke hel, men det er okay. At spejle mig i dine nat-klare øjne heler mere end tiden nogensinde vil og det sendte et samsurium af alt det gode verden stadig gemmer på igennem mine glasknogler og trætte organer, der langsomt heledes når mine isblå negle forenden af mine fingre trykkedes i din ferskenbløde hånd. Endeligt var det rigtigt. Endeligt er jeg hjemme. Endeligt kan jeg mærke dig, beundre din marmor-hud hvorunder toner af liv, jeg ellers aldrig har hørt, spilles. Et endeligt øjeblik, hvor lyset slipper ind, og jeg har det som om, at der vokser fløjls roser i min krop. Natten omslutter os med ét og jeg ser igennem dine øjne. Tegner ekliptika langs din rygsøjle. Endeligt flyver vi. Ikke længere skal vi forestille os. Endeligt.

0

Jul 22, 2015

Jul 22, 2015 at 3:03 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Endeligt

Du samlede mig op. Stykke for stykke. Jeg er ikke hel, men det er okay. At spejle mig i dine nat-klare øjne heler mere end tiden nogensinde vil og det sendte et samsurium af alt det gode verden stadig gemmer på igennem mine glasknogler og trætte organer, der langsomt heledes når mine isblå negle forenden af mine fingre trykkedes i din ferskenbløde hånd. Endeligt var det rigtigt. Endeligt er jeg hjemme. Endeligt kan jeg mærke dig, beundre din marmor-hud hvorunder toner af liv, jeg ellers aldrig har hørt, spilles. Et endeligt øjeblik, hvor lyset slipper ind, og jeg har det som om, at der vokser fløjls roser i min krop. Natten omslutter os med ét og jeg ser igennem dine øjne. Tegner ekliptika langs din rygsøjle. Endeligt flyver vi. Ikke længere skal vi forestille os. Endeligt.

19

jeg føler mig ikke hjemme ikke på mine fjorten kvadratmeter som jeg betaler i dyre domme for jeg føler mig ikke hjemme i mit barndomshjem som jeg sjældent besøger jeg vil gerne føle mig hjemme på mine fjorten kvadratmeter men jeg kan ikke jeg hører hjemme et andet sted jeg kan heller ikke føle mig for meget hjemme i mit barndomshjem jeg kommer aldrig til at bo der permanent igen det bliver for hårdt at tage derfra efter endt visit man siger man har hjemme i et hjerte og så er det ligegyldigt hvor man bor passer det? jeg håber det passer jeg håber du vil lukke mig ind i dit hjerte så jeg kan føle mig hjemme igen det knækker mig snart indvendigt ikke at have et sted hvor jeg kan opholde mig hvor jeg kan være mig selv hvor jeg kan være permanent (Marolle)

0

Nov 12, 2014

Nov 12, 2014 at 1:26 PM UTC

marolle

hjem

jeg føler mig ikke hjemme ikke på mine fjorten kvadratmeter som jeg betaler i dyre domme for jeg føler mig ikke hjemme i mit barndomshjem som jeg sjældent besøger jeg vil gerne føle mig hjemme på mine fjorten kvadratmeter men jeg kan ikke jeg hører hjemme et andet sted jeg kan heller ikke føle mig for meget hjemme i mit barndomshjem jeg kommer aldrig til at bo der permanent igen det bliver for hårdt at tage derfra efter endt visit man siger man har hjemme i et hjerte og så er det ligegyldigt hvor man bor passer det? jeg håber det passer jeg håber du vil lukke mig ind i dit hjerte så jeg kan føle mig hjemme igen det knækker mig snart indvendigt ikke at have et sted hvor jeg kan opholde mig hvor jeg kan være mig selv hvor jeg kan være permanent (Marolle)

24

Jeg sidder med min varme kaffe Og kigger ud af vinduet Der er ingen hjemme Ikke en stemme Jeg ligger mig ned under dynen Her føler jeg mig tryg Dynen føles som et varmt kram Mod min bare ryg Jeg lukker øjnene og nyder lyden Af regnen mod mit vindue Rejser mig aldrig igen Dette er mit lykkested Ingen bekymringer Ingen forpligtelser Kun mig Regnen Og min varme kaffe

0

Oct 23, 2014

Oct 23, 2014 at 12:44 PM UTC

carololololo

Mit lykkested

Jeg sidder med min varme kaffe Og kigger ud af vinduet Der er ingen hjemme Ikke en stemme Jeg ligger mig ned under dynen Her føler jeg mig tryg Dynen føles som et varmt kram Mod min bare ryg Jeg lukker øjnene og nyder lyden Af regnen mod mit vindue Rejser mig aldrig igen Dette er mit lykkested Ingen bekymringer Ingen forpligtelser Kun mig Regnen Og min varme kaffe

17

vi er gået fra Tindermatch til at vi chattede på Tinder til at vi blev enige om, at vi ville elske at se Monets have til at vi mødtes og drak tre øl til at vi grinte og snakkede til at vi skiltes du sagde, at du syntes det havde været hyggeligt jeg gav dig ret jeg sagde, at jeg syntes vi skulle mødes igen stilhed og jeg tvivlede hvis du altså havde lyst, for det havde jeg, sagde jeg igen og det havde du også, sagde du lykkeligvis til sidst vi krammede og jeg var teenagepinlig og kom til at træde på din fod du skulle med bus 100 og jeg med 4a vi er nu venner på facebook og det kilder i min mave og det føles rart at nogen gerne vil mig og det kan jeg virkelig godt bruge og det føles virkeligt, helt oprigtigt, rart og egentlig er jeg også klar til kærlighed og klar til romantiske pladdersamtaler om at ”du er sød” ”nej du er sød” og ”du lægger på først” ”nej du lægger på først” for det er nok kærlighed jeg savner det er nok derfor jeg ikke føler mig hjemme det er nok også derfor at jeg ingen glæde føler det er det jeg har manglet det er dig jeg har manglet (Marolle)

0

Mar 22, 2015

Mar 22, 2015 at 11:58 AM UTC

marolle

Første date

vi er gået fra Tindermatch til at vi chattede på Tinder til at vi blev enige om, at vi ville elske at se Monets have til at vi mødtes og drak tre øl til at vi grinte og snakkede til at vi skiltes du sagde, at du syntes det havde været hyggeligt jeg gav dig ret jeg sagde, at jeg syntes vi skulle mødes igen stilhed og jeg tvivlede hvis du altså havde lyst, for det havde jeg, sagde jeg igen og det havde du også, sagde du lykkeligvis til sidst vi krammede og jeg var teenagepinlig og kom til at træde på din fod du skulle med bus 100 og jeg med 4a vi er nu venner på facebook og det kilder i min mave og det føles rart at nogen gerne vil mig og det kan jeg virkelig godt bruge og det føles virkeligt, helt oprigtigt, rart og egentlig er jeg også klar til kærlighed og klar til romantiske pladdersamtaler om at ”du er sød” ”nej du er sød” og ”du lægger på først” ”nej du lægger på først” for det er nok kærlighed jeg savner det er nok derfor jeg ikke føler mig hjemme det er nok også derfor at jeg ingen glæde føler det er det jeg har manglet det er dig jeg har manglet (Marolle)

28

Savner dig på savner dig på savn. Umiddelbar kliché for det blotte øje. Det der overgår klichén er ægte hvisker jeg til os. Minder os om. Venskab kan ikke ses med det blotte øje. Kun med mikroskopøjne. Vi har mikroskopøjne. Savner dig ******* savner dig. Venskabet er blevet langdistance. Fem kilometer. Udgør det ikke som lyskryds og myldretid. Det andre cyklister er vores største trussel. Men jeg er din cykelhjem. HUSKER DU. Du er min cykelhjelm. Hjemme i dit selskab. Siger farvel med udsigt til savner dig ******* savner dig .

0

Sep 11, 2015

Sep 11, 2015 at 3:32 PM UTC

maja-klit

Ægte

Savner dig på savner dig på savn. Umiddelbar kliché for det blotte øje. Det der overgår klichén er ægte hvisker jeg til os. Minder os om. Venskab kan ikke ses med det blotte øje. Kun med mikroskopøjne. Vi har mikroskopøjne. Savner dig ******* savner dig. Venskabet er blevet langdistance. Fem kilometer. Udgør det ikke som lyskryds og myldretid. Det andre cyklister er vores største trussel. Men jeg er din cykelhjem. HUSKER DU. Du er min cykelhjelm. Hjemme i dit selskab. Siger farvel med udsigt til savner dig ******* savner dig .

2

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

0

Sep 13, 2016

Sep 13, 2016 at 3:29 AM UTC

Louiselarsen22

roskilde tanker pt 2

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

30

Jeg siger ubertænksome ord for tiden Snubler over mig selv Taler vågent i søvne Krummer tæer når jeg er alene Straffer mig selv psykisk Gemmer mig bag flovhed Komplet forvirring er min dagligdag Lær at føle dig hjemme her er allerede druknet Glemmer frem og tilbage Vil så meget men gør så lidt For jeg er forvirret - komplet forvirret Tager to skridt tilbage for hvert fremad.

0

Oct 1, 2015

Oct 1, 2015 at 4:55 PM UTC

maja-klit

Av

Jeg siger ubertænksome ord for tiden Snubler over mig selv Taler vågent i søvne Krummer tæer når jeg er alene Straffer mig selv psykisk Gemmer mig bag flovhed Komplet forvirring er min dagligdag Lær at føle dig hjemme her er allerede druknet Glemmer frem og tilbage Vil så meget men gør så lidt For jeg er forvirret - komplet forvirret Tager to skridt tilbage for hvert fremad.

13

kvindegråd skærer hul i mit hjerte usundt miljø af hårde kvinder der spidser tænder for at kunne forsvare sig selv ingen hjælp at hente ingen kære mor her hvor jeg bor men aldrig hørte hjemme et hus bygget af glasskår for vi er alle ødelagte vaserne er smadrede og min illusion om en stærk kvinde er knækket i takt med at jeg hørte dig græde og så dig råbe og skrige jeg så dig ligge besvimet på jorden og jeg var den eneste der var der til at passe på dig min illusion om en stærk kvinde blev til en virkelighed men kvinden var ikke dig det var mig

0

Mar 21, 2015

Mar 21, 2015 at 3:32 PM UTC

ungdomspoet

hallengreen

kvindegråd skærer hul i mit hjerte usundt miljø af hårde kvinder der spidser tænder for at kunne forsvare sig selv ingen hjælp at hente ingen kære mor her hvor jeg bor men aldrig hørte hjemme et hus bygget af glasskår for vi er alle ødelagte vaserne er smadrede og min illusion om en stærk kvinde er knækket i takt med at jeg hørte dig græde og så dig råbe og skrige jeg så dig ligge besvimet på jorden og jeg var den eneste der var der til at passe på dig min illusion om en stærk kvinde blev til en virkelighed men kvinden var ikke dig det var mig

24

Jeg stjal altid blomster Fra din have I håb om at du ville Føle dig mere hjemme Når du besøgte mig

0

Jun 17, 2015

Jun 17, 2015 at 3:36 PM UTC

amanda-bordrup

Tyveri

Jeg stjal altid blomster Fra din have I håb om at du ville Føle dig mere hjemme Når du besøgte mig

5