Jeg sidder med min varme kaffe Og kigger ud af vinduet Der er ingen hjemme Ikke en stemme Jeg ligger mig ned under dynen Her fΓΈler jeg mig tryg Dynen fΓΈles som et varmt kram Mod min bare ryg Jeg lukker ΓΈjnene og nyder lyden Af regnen mod mit vindue Rejser mig aldrig igen Dette er mit lykkested Ingen bekymringer Ingen forpligtelser Kun mig Regnen Og min varme kaffe