Fuglene flyver kun fordi de brændes nedefra.
Og vi er teenagetragedier der sucker for elendighed.
Vi griber efter pigtråden og blodet minder os om dig.
"Jeg smager af galakser" sagde du, men bed mig.
Vores hænder stiger febrilsk fra undergrundens hjertetåge.
Ingen ser og ingen rækker deres hånd i frygt for afhængighed.
For blå øjne er farlige.
Det var sådan et drag at se dig.
Dyrke aliensex i mørket med mine fjender,
drikke kaffe med mine dæmoner, og selv dér var du rødvinssmuk.
Vodkaen smager af ensomhed.
På jagt efter den perfekte choker . På perfekt
I mine endeløse flugt fra det ordinære. Måske man skulle passe ind?
Men separatismen sidder i mine kindben.
Autistisk-sukkende strømmer blodet i mine smerteknuste vener.
Søgende efter varme, men med et nul graders hjerte der kun pumper anakroniske ****, kan man ikke flyve.

Herregud, jeg påkaller Deg.
Jeg ber Deg om ikke noe stort
eller noe som endrer verdens evighet.

Jeg ber Deg om å rense min sjel,
og føre meg til det gode, omgitt av
en verden hvori jeg angrer meget.

Jeg ber Deg om å dyrke min tro
slik at jeg dyrker Deg på den måten
som fortjenes og trenges.

Jeg ber Deg særlig om å forsyne
min slekt med helse og nåde,
selv om ikke alle innser Ditt ansikts lys.

Men mitt siste ønske ber jeg mest innvilges;
jeg ber Deg om å tilgi oss alle, Herregud,
Freds Prins, i all Din herlighet.

Led alle Dine falne barn
inn i Din evige tilstedeværelse.