Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 Oct 2014 Julie
Nikoline
og han lovede mig
at hvis jeg rørte ham
ville jeg blive såret
men jeg var ligeglad
fordi selvom
han var knust glas
omfavnede jeg ham
og lod hans
uperfekte skår
stikke hul
i min snehvide
uskyldige
hud
og da han forlod mig
tog han sine
sylespidse kanter med
og jeg stod tilbage
gennemhullet
blødende
og helt
helt
alene
og han holdt, hvad han lovede
 Oct 2014 Julie
Nikoline
på fredag
tømmer vi endnu
en papvin
og lægger vores
rene uskyld
i hænderne
på beskidte drenge
fylder
vores lunger
med røg
vores hjerter
med håb
og glemmer
at drømme
ikke varer evigt
som røgen pustes ud
forbliver håbet
selv efter han
har vasket sine hænder
er du plettet
og præcis
som din samvittighed
kan du ikke vaskes ren
du er ikke hel
du er i stykker

— The End —