Små spidse og aflange rugkerner
Snorer sig ind i de små tandsprækker
Prøver at passe ind
Ikke for bred til at tilpasse sig det lille næsten usynlige mellemrum som alle kender
Dog heller ikke for spinkel til at smutte sin vej lige igennem og væk fra besværet
Udefra ses det som en normal og hverdagsnødvændig handling uden ord
Ingen ligger mærke til din inderste smerte af de små kerner som langsomt river dit dyrebare lyserøde tandkød op

Tik, tak
En lille skrøbelig, men målrettet pind
Fra tal til tal, fra tid til tid
Når den er væk
Kommer den aldrig tilbage
Aldrig kan den stoppes.
Aldrig kan den forhastes.
Mennesker som skynder sig fra en selvopfundet og ueksisterende startlinje, til en uperfekt slutning som man aldrig når.  
En uopfundet og nødvendig grund for vores eksistens, og uden at være fysisk have mere tilstedeværelse end det egentlige menneske.

Fulde hænder og hænderne fulde
Fuglehænder og hændernes fugle
Tankespind fra hjernen, hver gang dine
Beskidte hænder får mig til at gispe
Af ængstelse efter berøring fra andre
Himlen lyser mørkerødt, men indeni
Er min lunge kollapset. Sort.
Skænker dig ikke en tanke når jeg
Mærker himlende fornemmelser,
Som tager mig langt væk fra dig
Trækker vejret dybt og sukker -
Søde tanker mod de dybblå
Have, og strømmende bølger
Himlen brænder og dyrene skriger
For at sætte dig fri; fra mig

Dømmende blikke og blikkende dømmes
Deres øjne følger mig når jeg går ned
Nedenom og hjem, ned af gaden
Nedværdige kommentarer snurrer.
Månen lyser himlen op, men kroppen
Damper mørke skyer på boulevarden.
Spejder og søger, efter svar på vores
Problemstillinger, af nederste skuffe,
Min yndlings dig, mit hjerteskud på
Øverste del af himlen. Ses kun i kort tid.
Vandrende på vejen leder jeg efter
Det vi begyndte med at have. Kærlighed
Du elskede mig ind til benet, men mit
Skind bedragede, min eneste dig, du
Skal forgudes, tilbedes og elskes.

min navle er sløret
her, hvor jeg er druknet
er vandet grønt
jeg sluger forsætligt
min hud er et uklart akvarium
indvoldene ætset væk
jeg har aldrig set mine egne knogler
har aldrig smagt min marg
gad egentlig godt være see through

Du placerer ord i min mund og det bryder jeg mig ikke om
Du frarøver mine smilehuller og graver miner i stedet
Jeg hader dig sådan
Du hælder rødvin udover min krop og jeg sidder som den lille havfrue
Jeg hader dig sådan
Du river hårtotter ud der føles som kontinenter

Når din larmende stilhed
Opsluger rummet
Og mig
Ønsker jeg at dø

Sløret sin 

Sløret syn 

Ved ikke hvad jeg skriver 

Ved ikke helt hvad jeg laver 

Jeg er fuld 

Drukket lidt for meget ***** 

Jeg lugter af røg

Jeg ryger for meget

Men jeg ryger jo ikke ? 

Eller jo 
Men overbeviser mig selv om jeg ikke gør 

Skriver til folk 
Som nok alligevel er lidt ligeglad med mig 

Jeg er træt

Vil sove 
I min egen seng 

Men ligger ihvertfald ikke i den