I en vejkant, i kanten af vejen
ligger jeg
På asfaltens kolde krop
Spredt ud mellem småsten og tyggegummi
DNA strøg fra alle der har gået her
inklusivt dig.
Derfor ligger jeg her.
Bastant er min kropsvægt
Tynget til vejens massive længsel,
efter gå gang, hop, og dans.
Måske fortvivler mine tåre?
Jeg fylder afløb, huller, og hjerter ud
med metaforisk kapgang
I et naivt håb om at din ømhed
vil ligge sig i en vejkant, i kanten af vejen.