Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
andenrangs poet Oct 2014
hvad mon
du og jeg ville betro
hinanden i en af de der intime og
livsbekræftende snakke man
har med et menneske tidligt om
morgenen
i det mørke efterår
hvor resten af verden drømmer
og det eneste der er
vigtigt
er du og jeg
og vores sårbare slør af
følelser
jeg spekulerer ofte
over det
også
den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt
og forsigtigt som var
det beklædt med blanke
glasskår fra knuste vinglas
hen til den lukkede dør
på den anden side af trappen
hvor jeg ved du er
men jeg tøver i det
jeg skal til at banke på
som om det virker
meningsløst
så jeg går tilbage
hen over gulvet uden at trække
vejret for de mange skår
af glas
er kommet under huden
og følelserne
bløder fra mine fødder
til der ikke er mere
tilbage og jeg håber
du vil gå den samme tur
over gulvet til den anden
side af trappen til der
hvor jeg er og bløde følelser
fra dine fødder så vi
en nat kan føle alting
sammen
mens resten af verden
drømmer
at bløde følelser en efterårsnat
andenrangs poet Oct 2014
jeg nyder morgentimerne
og kaffe i efterårsmørket
og bliver ikke sendt
ind i en depressions
lignende tilstand
jeg danser og glædes
ånder og lever som
før trækker vejret
og mærker den
ætsende syre
forsvinde
hvor kom det fra
hvad er det
der sker
når jeg lige
at tænke
før du står i døråbningen
og får mine hjerteskår
til at smile og
jeg husker hvorfra
det kom
andenrangs poet Oct 2014
jeg vågner her
på mit yndlings sted
badet i morgensol
og kan dufte resterne
af chanel og rødvinen
fra i går og
hjemmebagte boller
og nymalet kaffe
til at starte dagen på
jeg kan høre dig grine i
køkkenet og den ring
af ætsende syre der havde dannet
sig om mit hjerte forsvinder
som var du helende medicin
følelsesløs
havde jeg været så længe
at jeg helt havde glemt
hvordan det var at
føle
og hvorfor det jeg føler
lige er for dig ved jeg ikke
men lige nu er det okay
ikke at vide og bare nyde
for det er
så ubegribeligt
men det er okay
så jeg lukker øjnene
og sover ubesværet
videre mens lyden
og følelsen af dig
og dit dyrebare nærvær
svæver hen over mig
som en beskyttende skygge
og snart vil vi
drikke dagens første kop
kaffe på terrassen og
det hele vil stadig
forekomme mig
så ubegribeligt
...
men det er okay
så længe du er her
jeg ved ikke hvorfor og hvordan men jeg føler noget siden 87 dage
andenrangs poet Oct 2014
vi siger at vi bare
er gode venner.
så vi holder hinanden
i hånden bag deres ryg
og ser på hinanden
med det-der-blik
...
andenrangs poet Oct 2014
jeg har lært
at gå tidligt
i seng for at
prøve
det med at sove alene
men hvordan skal
jeg dog kunne
lære at fylde al den her plads
ud helt alene
så jeg brænder huller i lagenet og
laver et omrids af dig
og lukker øjnene
og lader som
om du holder om mig
og kysser min pande
til jeg sover men når
jeg vågner er der ikke
andet tilbage
end brændte
huller og
rådne minder
så igen i morgen vil
jeg gå i
seng klokken 20:30
og gentage det
hele igen til den dag
du kommer tilbage
så jeg ikke behøver
lære at sove alene
andenrangs poet Sep 2014
jeg bevarede roen
lige indtil jeg river mine
nye nylonstrømper
på et rusten søm
husk dit pas og
husk din frakke
det kan være koldt
og måske vil det
regne men vi
ved det ikke så
husk også en paraply
jeg drukner i ord
om blå sygesikring
kommafejl og fejlagtige
billeder på snapchat
med misforståede ord
så jeg sætter mig
på tæppet
og er ligeglad
mens jeg ser mine
følelser gå
op i røg
og slukker
for min
kaos maksine
fanden tage snapchat og kommafejl.
  Sep 2014 andenrangs poet
Nikoline
hvordan får jeg dig til at forstå
at noget kærlighed
virkelig varer evigt
når din far forlod familien
dengang du var 9
og din mor
nu skal skilles fra sin tredje mand
og ham din kollega fra brugsen
fandt en anden kollega fra brugsen
selvom det var dig
der altid tog hans vagter
og din venindes venindes veninde
fortæller historier
om undtagelser og regler
og engangsknald
hvad med engangsforelskelser
der bliver til evighedsforhold
og hvis nu jeg tror nok på os
nok for os begge to
så lov mig at du lytter
når jeg fortæller
om dine øjne
og hvorfor jeg ikke vil ses på af andre
Next page