du tog hjem til mig for første gang
vi sad der i køkkenet med den blå dør og snakkede om universet
og dit armbånd optrevlede under samtalen
måske var det også blåt
måske drak vi te
minder falmer så hurtigt, drænet for farver og detaljer
vindueskarms-interaktioner
indflydelsesrige handlinger og implicit opbakning
manglen på det indforståede, det intime, det artikulerede
det hele bliver væltet sammen i hovedet
garnnøgler af ord, der aldrig bliver viklet ud
dansende uden musik,
konkurrencen: hvem har det fedest?? hvordan får man det federe end den, der har det allerbedst?
kan vi ikke bare være glade på hinandens vegne