Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Det var kortvarigt
patronerne dansede sterilt henover himlen,
og forgyldte os med regn. Vi løb.
Forsøgte at slippe alt i en rusende dans.
Stemningen omfavnede os med rødvinskys.
Eliderede os fra virkeligheden.
Vi er født af natten med hjerter døsige af kærlighed.
Du talte i lydbølger og radiofonisk sammenlignede du mig med kokain.
- du var bygget af mosaik og duftede af skrøbelighed.
Der fór strøm igennem dit elektriske, bedøvede hjerte.'
Da du sagde mit navn, tænkte jeg på forårsregn, og mit hjerte smeltede af poesi. Det var udefinerbart,
Kortvarigt.
O N N Feb 2015
Uret slår
  Tik, Tok
  Tik, Tok

Dagene forsvinder
  Revet ud af kalenderen
  De forsvinder i mængden

Bilerne kører i pendulfart
  Først på arbejde i byen
  Så hjem til forstaden

Ugerne passerer
  De bliver til måneder
  Der bliver til år

I en ivrig iver efter det hele
Forsvinder mennesket

Jeg prøvede.
Jeg ville have det hele
Nu.

Mennesket smeltede sammen
  Som en robot
  En dødsdømt robot

Rutiner blev udvasket
  Adrenalinen pumpede
  Et euforiserende stof

Jeg tabte.
Min robot brændte sammen
For altid.
nana nilsson Nov 2016
Vi fik jo hinanden til sidst
Som dagen smeltede ind i aftenen
og vi to ind i hinanden
Den torsdag i (Hjerter)kongens by
Du lovede mig sommeren
i bytte for et løfte
om at finde min vej tilbage til dig
Satte mit bryst i brand og ilden er
endnu ikke slukket
Af askerne opstod vores begyndelse
Nora Morell Mar 2017
Jeg længes efter os.
Efter vores endeløse leg
i vores lune luftlomme
Hvor vi lå i højt hø
Hvor abrikosbrus bobled' i vores svælg
Hvor vi brændte myrer med optik

Jeg længes efter os.
Efter din solforgyldte pande
mine læber hvilende på den
Når din latter larmede
Når dine øjnes sorte søer søgte mine
Når de smeltede til åer
og jeg spildte dem i det tørstige hø
Nikoline Nov 2014
jeg drømte
at vi snakkede
og drak kaffe på
cafeen på hjørnet
og du fortalte
om dit år i paris
og hvordan du
havde savnet mig
jeg fortalte
om berusede nætter
og kolde morgener
i kongens have
og hvordan det ikke
var det samme
uden dig
og du rørte ved min hånd
præcis som dengang
og mit hjerte smeltede
præcis som dengang
og jeg vågnede op
alene i min seng
og tænkte på
hvordan det mon var
at vågne i paris
men alene tanken
gav mig sure opstød
og de smagte
af fortid

— The End —