jeg danser for dig og jeg danser længe
danser      for dig
til musikken af harmonikaspilleren på hjørnet stopper
og gadelamperne slukker
til gardinerne trækkes for i vinduerækken deroppe
også danser jeg lidt mere
danser for dig til det piner mig
til mine såler er slidt ned
til jeg ligger i randestenen
(for dig)

Når jeg tænker på dig
er det kun et spørgsmål om tid
før du vil sidde fast i mine tanker bestandigt
og vandre til dine sko er slidt.

Derefter vil jeg give dig nye sko
og lade dig atter vandre.
For så længe jeg tænker på dig
ved jeg du stadig eksisterer.

For så længe du atter vandre
og ikke stikker af fra mine tanker
da kan jeg stadig leve og tro
at alt er godt fra min tanke-boble.

*(Marolle)

Jeg lukker mine øjne og læner mig op ad væggen, der føles som skind mod velour. Jeg kender ingen af dem, og ingen af dem kender mig.
Ømme hæle, slidt hjerne, stort hjerte og ødelagt milt.
Hvorfor er jeg her igen?