jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før.
det var allerførste gang jeg så dig danse.
du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn.
og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder.

du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene.

vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt.

du trak på smilebåndet. men så ej på mig.

så kom herhen.

du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt.
og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se.

og scenen var din, min, og vores.
verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne.
jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert.
hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene?
jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme.

se på mig.

stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det  begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig.

tak for dansen.

følelserne... var de ikke lige der?
og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler.

på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før....
.... og jeg har ikke danset siden

whenever i drink with friends, i wake
up the next morning thinking i had a midlife crisis
and bought a yacht with my debit card,
given that i was using the card on 3.50 pints of guinness.*

a loveless scene, that is, full of laughter
and itemisation of the surroundings -
in an adams’ family house type of pub
with gargantuan pillars and more expanding lung space
than in an asthmatic convention the troopers
gathered for talk of almost anything.
one was giving into the psychological testament
of “stealing the show,” playing on the whole social aspect
of respecting the presence of strangers -
a william blake quote was heard -
but since it wasn’t properly quoted the suggestion was:
don’t quote poetry verbatim within a millimetre off precision,
it’ll show you’re not a poet, plus the listener will not investigate
something that’s quoted perfectly.
the quote: had anger with my friend, told my anger
my anger did end. hand anger with my enemy,
didn’t tell it, my anger grew, found my enemy dead
by the apple tree. the prompt for all this? pears,
we were talking with pears in mind.
- we’re talking drinking after a bottle of brandy and three beers
having walked the distance between romford and seven kings. -
all throughout it was concerning to look at the old man
and two frisky girls - we’re talking: are we really going to be
the young philosophers? all the old men in our age are corrupt,
i wouldn’t trust them with a pen let alone a sword -
so while the youth languished the old man took to the girls -
but i laughed on purpose to peacock myself into the eyesight of one,
in the end, i got as close as getting her to go outside,
kissing her hand and forehead and doing some māori hongi,
but then she started with auschwitz dating dynamics: number! nummer!
schnell schnell!
oh right... my house no. 01708766... that’s as far as we got, before she lost
interest and i ended up walking home with a traffic sign signature’d
by my fist; that’s how i practice, hoping for an even connection
between my index and pinky knuckle;
and now? now i’m going to drink a stale 7% with a cigarette **** in it,
cough up a saliva schnitzel and wear sunglasses.

en kold januars morgen - tak fordi du smilte så sødt, og kyssede så godt, undskyld fordi jeg ikke krammede så godt, da vi sagde farvel for altid.
en forårs dag - tak for de søde blikke og håndholdning på stranden, til den konfirmation, undskyld fordi jeg glemte dit nummer
en sommer aften på grøndalsvej - jeg ved godt du har taget en omvej, kun for at følges med mig, tak for håndholdning og kram, undskyld at jeg ikke svarede på dine opkald
endnu en sommer aften men på godthåbsvej - tak for den sprite, undskyld fordi jeg bare gik
endnu en sommer aften dog i et kolonihavehus - tak for alle de søde kindkys og en hel masse brændte skumfidusser(det var ligeså meget min skyld), undskyld fordi jeg blev veninder med din lillesøster
en varm efterårs eftermiddag/aften - tak for turen på din Christiana-cykel, og for vores små kys i din pool, undskyld fordi din bedsteven faldt for mig
endnu en efterårs aften dog knap så varm -  tak for isen, tak for din varme-jakke, hænder og kys, undskyld fordi jeg ikke var tydelig nok
en kold nytårs aften - tak for hele december måned, undskyld at du skulle finde ud af det igennem hende, men jeg troede ikke det var seriøst, undskyld.

den søde smag af røg på flaske
kradser i halsen
dejlig eftersmag, fyldig og rød
jeg hviner en lørdag aften
fordi jeg ikke har drukket vin
jeg er tørstig
efter den mættende følelse af
forførelse og beundrelse
jeg vil danse med verden
og drikke vin med dig i måneskinnet
du skrev engang med sorte bogstaver
at hvis jeg nogensinde var ensom
så havde jeg jo dit nummer
og du skrev "bare dig og mig og måneskin"
jeg ved ikke om det var den søde vin
der fik dig til at hvine efter mig
men det var ihvertfald ikke dit røde hjerte
som bankede for mit røgede sind
så måske jeg bare skulle hvine noget mere
og drikke min røde vin alene
uden dig
og måneskin

en sort kat på en mørkegrøn trappe
hvæser af den anden reserverede kat, som trækker sig tilbage
og jeg kan relatere til følelsen af
at fordufte, at flygte
vi går rundt som observerende, i
en fremmed bys liv  
med vores sorte notesbøger, som vi fylder med rodet skrift fra gåturen
og vi har travlt med ikke at gøre et stort nummer ud af, at vi
har spidse samtaler og kantet kommunikation med
hemmeligheder sendt ud i æteren som
glaspusterens kreationer,
holdt af en uhensigtsmæssig tilskuers klodsede hænder
at omforme følelser til erfaringer
min underkøje er klaustrofobisk og værelset er koldt og lyset er skarpt
det bliver en hvirvelvindsuge

skriv dit nummer på min hånd
så jeg kan svede det ad ved at holde din hånd
så kan vi gøre det hele om igen som om vi lige har mødt

Mag ik enkel wenen
wanneer mijn ploeg verliest?
Waarom krijg ik lange tenen
als je in mijn richting niest?

Hulp durven zoeken,
is moeilijker dan zelfdoding
bij mannen.

In de kantine kan tien
zijn dochter niet meer zien
en elf verliest zichzelf in
drank. De nummer één ziet
ze vliegen, kan geen bal meer vangen
en de nummer drie probeert
prangende vragen
aan zijn vader te stellen, die verweert
zich met, ik heb dat eitje ook nooit
kunnen pellen.

De man heeft vaker niemand om te bellen
wanneer de zaakjes minder draaien,
het zelfs niet meer lukt
om gewoon het gras te maaien.

Wenn Kinder auf Panzern spielen
Noch nicht lange still gelegt
Ist es ein gutes oder ein schlechtes Zeichen?

Touristenattraktion Nummer drei
Liegt auf dem Weg
Wir kommen vorbei
Mach mal ein Foto

Eine friedvolle Szene?
Oder nur die Feuerpause
Zwischen Blitz und Gewitter?
Wo schlägt er diesmal ein?
Wie weit ist entfernt?
Sind wir hier sicher?

Helden der letzten Generation
Zu Bette dort unten in der Erde
Hört nicht hin
Lasst eure Augen geschlossen
Ruhet in Frieden
Ihr habt genug gelitten

Ich will noch nicht nach Hause
Papa nimmst du mich auf den Arm?
Mama kann ich ein Eis haben?
Die Sonne *******noch
Noch ist es warm

Enkel de kamer genoot
toen nummer drie
het kot te groot achtte,
gasten verwachtte,
zorgend voor miserie.

's Ochtends zat zittend
op de zetel, 's middags,
prikkelbaar als versgeplukte netel en
's avonds voorbereiden op de ochtend.

Ik heb gewoon geen woorden meer.