det er som om, at han længes efter at skændes
som har han et ønske om, at vi skal slynge ord efter hinanden, vi sammen kan samle op fra gulvet og fortryde imorgen
han tirrer mig
og det er på grænsen til patetisk, hvor tydeligt det er, at formålet er ikke-eksisterende
han savner vel adrenalinet, støjen og forløsningen
men jeg er træt
så nu går jeg i seng
imens råber han af døren, velvidende om, at døren ignorerer ham
ligeledes gør jeg
