Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
IAUSHYJ Jan 2014
This poem is translate from http://hellopoetry.com/poem/warrior-of-tamriel-warrior-of-realitys-breath/

Zu'u faas nid nuz koraav pah,
Dii dovah meyz fod Zu'u for.
Zu'u imaar verin voknau dii hadrim,
Ol nust swirl tuum tiid.

Zu'u kriist firm ahrk faar,
Waving dii zahkrii ko ven.
Dii lein los nunon kein,
Ol Zu'u krif wah juh.

Nid uth vis gesaag zey fos wah dreh,
Zu'u los Kinbokein do Keizaal.

Dii bodein los do krilaan praan,
ol dii noot everyday,
los raal wah gor.

Hi krif fah fos hi korah,
Hi dir voth dignity.
Zin yoz ko hin sostrah,
Ol hi unt wah krif stin.

Stinun prenlon fod Kendov kriist veyl,
Rok uv rek fent kos,
saviik wah lein.

Tuum Lein do Taazokaan,
Zu'u los Lokolteiren Rahzun,
Ahrk Punah.

Naangein vis kos kendov voknau strife,
Orin tuum daar kein,
Hi vis kos ges.

Aav reid,
Unad hin zen.

Hi fent kos krongrahkei,
Ahrk fen deserve Kendov Dinok.

Jur thy dragonkin nu.
Nust fen saraan hin arosend.
Voknau hin dovah,
Fent meyz thy untak.

Kest riin tuum lok do Taazokaan,
Ol Dovahkiin meyz,
Wah Lein do Keizaal.

Fus Ro Dah !
"Our cattle graze, the wind breathes." -Garcilaso *

It was my ancient voice
ignorant of thick bitter juices.
I sense it lapping my feet
beneath the fragile wet ferns.

Ay, ancient voice of my love,
ay, voice of my truth,
ay, voice of my open flank,
when all the roses flowed from my tongue
and grass knew nothing of horses' impassive teeth!

Here are you drinking my blood,
drinking my tedious childhood mood,
while in the wind my eyes are bludgeoned
by aluminum and drunken voices.

Let me pass the gates
where Eve eats ants
and Adam seeds dazzled fish.
Let me return, manikins with horns,
to the grove where I stretch
and leap with joy.

I know a rite so secret
it requires an old rusty pin
and I know the horror of open eyes
on a plate's concrete surface.

But I want neither world nor dream, nor divine voice,
I want my freedom, my human love
in the darkest corner of breeze that no oen wants.
My human love!

Those hounds of the sea chase each other
and the wind spies on careless tree trunks.
Oh ancient voice, burn with your tongue
this voice of tin and talc!

I long to weep because I want to,
as the children cry in the last row,
because I'm not man, nor poet, nor leaf,
but only a wounded pulse circling the things of the other side

I want to cry out speaking my name,
rose, child and fir-tree beside this lake,
to speak my truth as a man of blood
slay in myself teh tricks and turns of the word.

No, no. I'm not asking, I, desire,
voice, my freedom that laps my hands.
In the labyrinth of screens it's my nakedness receives
the moon of punishment and the ash-drowned clock.

Thus I was speaking.
Thus I was speaking with Saturn stopped the trains,
when the fod and Dream and Death were seeking me.
Seeking me
where the cows, with tiny pages' feet, bellow
and where my body floats between opposing fulcrums.
Donall Dempsey Aug 2019
NI ALLWIN FOD HEBOT TI
( I could not be without you )

a blood soaked teddy
a single left yellow shoe
sirens sirens

night creeps about the house
candle in window
answers a star

your curls
a golden catcher
of sun

the stranger
who is crying
is my self
T R S Jan 2019
How did that ****
Aloe Vera plant
make it's lamb's eared roommated
out of my cheap dollar fractured ***?!

It's like I had the endurance, nor was even half
assured that wood and pvc would help blood not bleed of my
misguided wiccan made baskets and up on
all over the hard wood.
Not good, you should mind you
understood?
It'll be moisture vs. floors from before the second war, and after global warming.
I'll say, it'll be, or it may, a relic should see, the folks that we'll be,
after all that I may let my knees will be broke is only the folk that have life in their eyes and may might have try to be people.
Donall Dempsey Aug 2021
NI ALLWIN FOD HEBOT TI
( I could not be without you )

a blood soaked teddy
a single left yellow shoe
sirens sirens

night creeps about the house
candle in window
answers a star

your curls
a golden catcher
of sun

the stranger
who is crying
is my self
Marolle Mar 2015
vi er gået fra Tindermatch
til at vi chattede på Tinder
til at vi blev enige om, at vi ville elske at se Monets have
til at vi mødtes og drak tre øl
til at vi grinte og snakkede
til at vi skiltes
du sagde, at du syntes det havde været hyggeligt
jeg gav dig ret
jeg sagde, at jeg syntes vi skulle mødes igen
stilhed og jeg tvivlede
hvis du altså havde lyst, for det havde jeg, sagde jeg igen
og det havde du også, sagde du lykkeligvis til sidst
vi krammede og jeg var teenagepinlig og kom til at træde på din fod
du skulle med bus 100 og jeg med 4a
vi er nu venner på facebook
og det kilder i min mave
og det føles rart at nogen gerne vil mig
og det kan jeg virkelig godt bruge
og det føles virkeligt, helt oprigtigt, rart
og egentlig er jeg også klar til kærlighed
og klar til romantiske pladdersamtaler
om at ”du er sød” ”nej du er sød” og ”du lægger på først” ”nej du lægger på først”
for det er nok kærlighed jeg savner
det er nok derfor jeg ikke føler mig hjemme
det er nok også derfor at jeg ingen glæde føler
det er det jeg har manglet
det er dig jeg har manglet

*(Marolle)
nyt år, ny ligegyldighed
store og små problemer; alle komplicerede, alle trivielle
et rod af pro et contra lister, mentalt og fysisk, om det ene og det andet
én fod i opgivelse, den anden i stædighed
stolthed og ære og sårbarhed
at stå ved sig selv men være åben for samtale; for kompromis på samme tid
ulykkelighedens øvre grænse
almen smerte
uldent forræderi
er der virkelig et glad liv et sted?
pengemani og nedarvet selviskhed
umulige vilkår
kamp eller flugt?
hastig velovervejet
et frit valg?
at starte i nul
pligt og lyst og splittelse
dunkel hovedpine i yderkanten af hovedet, i yderkanten af eksistensen
sammenstød, velmenende fornærmelse
optrevlende mønster-elev (mønstret elev)
starten på et år,
forandring?
alt er rodet og irriterende og overvældende og kompliceret og jeg vil skrive til mine fingerspidser er ømme
jd Jan 2015
du ser yndig ud
lænet op ad væggen med den ene fod vippet sidelæns
med tankerne ude på tøjet
men din kjole er sort
så de forsvinder
væk
og væk er du
væk på dansegulvet
hvor de træder på dine tæer
og kysser dine fingre
mens de desperat vil have mere
og du desperat vil have mindre
men du tør ikke sige det højt
så du får alt det du ikke vil have
og du siger pænt tak og smiler
og du vil gerne give igen
men du har intet at give
som de ikke selv kan tage
Steven J Kelly Nov 2018
Ivan has got a big fod
He’s also bit of a barmy sod
He thinks he’s Sean Connery
But he’s no even honary
Ivan has got a big fod

Ivan has got big tash
He loves to eat bangers and mash
He sits staring  into space
With a blank look upon his face
Ivan has got a big tash

Ivan is a real nice guy
I can’t put my finger on it
I don’t know why
Maybe it’s the fact he’s quite shy
Ivan really is a nice guy
© COPYRIGHT Kellywood Productions 2012-17 All Rights Reserved.
livet som en bedrift

beundrelsesværdigt
at grave livet op, erfaring under neglene

nogle gange er det bedste man kan gøre at leve
og så må erfaringerne hobe sig op og banke på og blive inviteret ind til reevaluering en gang imellem

tilstrækkelighed
at stikke en finger i jorden, en fod i vandet
at starte et kapitel, en bog
ryst livet ud i et sovende ben, levende, prikkende, knitrende tv - knasende

at fungere på forskellige frekvenser er et menneskeligt vilkår

at gå helt i stå og
så starte op igen
et mirakel

du skal ikke andet end at leve
Igor Vitorino Jan 2015
Eu resolvo
Tu se encrencas
Ele se fod...
Nós complicamos
Vós fingis
Eles es-trepam
nana nilsson Sep 2016
"Hvem?" spørger de
"Ham," siger jeg og henviser til min fod i forbinding "som har brækket min ankel," og derefter til mit bryst "og knust mit hjerte."
Jimmy silker Oct 31
I remember a joke from when I was a child
Bout a darts match and a bride o Christ
The sister was there collecting alms And praising the lord
Got taken in spirit
Stood a bit close to the board
Two double tops
And one in the fod
The priestess struck down
Right there in the pub
The ref totalled up
And inscribed the scoreboard
One nun dead and eighty
Is that what was scored?
Fod is a colloquialism for forehead

— The End —