Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
At last these Plums took the Daughter in Kind
From Lord Raffles' Paradise she adored
A Marriage of Saints she thought to remind
Though behind her Door was Melancholy.
But who a Pony-Child in Fashion's New
Could taste the Recipe she may not like?
Clotted Cream? Or Fish in the River-View
Tore through the Muddy Dress to greet her Delight
This is not the Age, Tories of the West
To switch on Lights dimmed for your Books to read
She is a Sweet-Tooth; Or Filmer at best
Just give her a Spoon; She makes one Great Mead.
She is my Friend. And the Plum's Diver Son
Rewarded a Follow never un-done.
#triciaalexia
I could be

Dancing in a room
With lights that never sleep
And the heartbeat of a writer
And the bodies in the heat

Soaking in a picture
With a moving color stream
And the stories of a filmer
And the people of a dream

Laughing in a ball
With the chat of distant friends
And the tales of a neighbor
And the night that never ends

Instead I lay here

Lounging on my bed
With the darkness of the dusk
And listening to lovely lyrics
And they flow inside my head

While quietly we talk
With thoughts tenderly entwining
And the bliss that bubbles inside
And erupts in our cores

Sensing the heat of the other
With our bodies that lay so close
And the static energy in the space between
And the euphoria of purely being.

And there is nowhere I would rather be.
February 2013
Louise Sep 2016
det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege

jeg selv er en del af det, og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben
lad os kalde det en smuk losseplads

jeg er så stærkt fascineret af atmosfæren
også selv når mit hoved sumre og pumpes op af den velkendte klang af dak
og når jeg næsten dehydrere, af alt det vand jeg burde ha indtaget, i stedet for at anvende det til at drukne min hjerne i, når mine tanker lader sig sejle roterende rundt i orange bølger
dette dræner også én fra energi
så jeg mindes tydeligt øjeblikket, hvor vi tillod os selv at falde hen en times tid
og derefter, med et sæt, vågne op af tørsten samt trangen til at fortsætte indtagelsen af det påvirkende væske

vi går over mod apollo for at
endnu en gang
opleve nydelsen af tame impala's smukke udsendelser af øregangsorgasmer
jeg har det lidt halvdårligt, og forsøger lidt akavet at rette fokus mod mine eksotiske babyhår i panden, som stikker ud fra den gule skyggekasket, der meget udiskret og med en ekstrem ensfarvet sammensætning, matcher alt andet gult på min krop
for en stund virkede ignorancen

åh, se, en pomfritbod

et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet af et råsnaveri, og jeg ryster let på hovedet
mine midlertidige følgesvende hiver straks deres mobiler frem og filmer et nøjagtigt pragteksemplar af mit sørgelige kærlighedsliv, mens jeg står standhaftigt og udstråler et hjerteskærende ansigtstryk
under mit humoristiske og selvironiske lag af skuespil, står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne
og med ét fremstår hele situationen nærmest egentlig som en bedrøvelse i sig selv, når jeg realiserer sandhedens betydning

en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape
og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der dybt mærkes langs min rygsøjle
om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendige, fjollede småting eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over

nu ligger jeg herhjemme
ikke i teltet eller hos andrea, for den sags skyld
men helt hjemme
mine øjenlåg vibrerer af savn, når jeg hører musik, der minder mig om roskilde gengivelsen af de mange øjeblikke, 'nede mette' har sejlet rundt mellem mine slidte øregange, kan ikke fremstå på samme måde, som det gjorde på festivalpladsen
lugten af cigaretter sidder stadig mellem mine fingre
jeg spekulerer over, om det måske skyldes de mange gennempillet filtre

alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag
men jeg sidder alligevel her, inde i min nøddeskal og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder
Taylor Tea Jan 2013
The filmer's heart:
caught between thieves of
just & wisdom
wrapped in that haunted silk embrace,
with silver metal folded twice to form
that frozen ache of yours
so clear & perfect that you mask it
in glass cages draped in ash
& hidden in walls of lost lovers.
you think I let words of literature
cure my disbelief in you,
that because of lies you make
you'll view the Hare's Ghost,
capture her sorrow twice,
& weave it into the ugly society of your mind,
only to control & demean her.
& while your dementia sets in
those hollow blue eyes,
you'll only be graced with the shadow of what I've
become.
2012
Kelly Anne Jan 2018
Tik
a second passes
Tok
another one gone
Tik
each one her fists clenched harder
Tok
eyes squinted ready to strike
Tik Tok Tik Tok Tik Tok
she sat
as a bomb
waiting to go off
each blink,
each bitten nail,
each pencil tap,
each thought,
brought us all closer
to the explosion

waiting to turn her world upside down
as she often did when life stomped all over her
or simply when she got bored of the usual
waiting to turn everyone's world upside down

because when she went through that door
she new just what she was going to do
her victim, clueless
the filmer, ruthless
the people, not expecting this
her, heartless

so then it happened
she erupted
she did to her victim what she felt life did to her
and everyone felt the ripple
by the next hour everyone felt the feeling
the rush,
the shock,
some felt the despair,

it started as simply an odd day
but by the end
our whole world was dented
her,
she sat
recharging from,
thanking people who stood by her during,
relieved of the feelings from,

the fight.
Tu as juré de filmer un à un tes fantasmes :
Les noirs,
Les fondants,
Les doux,
Les amers,
Toutes les phases d'affaitage du faucon,
Et aujourd'hui tu prépares le matériel
En bonne fauconnière que tu es.
Et que les faucons gerfauts, sacres ou pèlerins
Le veuillent ou non,
Tu leur couvres la tête d'un chaperon
Et tu déploies au tout venant tes perches,
Tes anneaux et tes leurres,
Tes sonnettes et tes noeuds
Et je quitte mes gorges et mes rochers
Et me perche en majesté à ton gantelet de dentelle
Où tu as brodé, enlumineuse d'or,
L'initiale S, comme leurre.
Et chaque fois que je m'avise
De dérober mes sonnettes,
De me libérer de ta filière,
Tu me déchaperonnes
Et tu me gardes au ventre.
Tu me nourris consciencieusement
Pour que j'atteigne mon poids de chasse
Et tu me frist-frastes de tes fantasmes
Pour que je devienne un rapace de haut vol
Et que je fonde vers toi
Et que je fasse bonne gorge
De ton loup à crinière
Au goût de chocolat amer.

— The End —