Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Ordomkasteren Jan 2015
Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning
Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny
for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har.
Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko.
Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke.
Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden.
Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært,
bevæger jeg mig over dansegulvet.
Strutter med munden
kniber øjnene sammen
prøver at se sejere ud end muligt
kaster ikkeeksisterende håndtegn.
Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego.
Med svindende tilstedeværelse
kaster jeg mig i ærmerne
på en ukronet fremmed,
mine døve ører dræber musikken.
Bliver ved med at vaccinere
mig selv
mod alt det jeg gerne vil glemme.
Nikoline Sep 2014
jeg var gladere
dengang vi var os
og du tog gerne til takke
jeg lo oftere
og højere
dengang du kaldt os for os
og du ville ikke se mig græde
jeg var (den gode form for) flyvsk
energisk
dansende
dengang vi var en pakkeløsning
og du ikke ville bryde normen
jeg drømte om nutiden
du frygtede fremtiden
imens vi blinkede
blev nutiden
til fremtiden
og fremtiden
til nutiden
og vi
os
pakkeløsningen
blev til datid
og han fik ret
du tog hjem til mig for første gang
vi sad der i køkkenet med den blå dør og snakkede om universet
og dit armbånd optrevlede under samtalen
måske var det også blåt
måske drak vi te
minder falmer så hurtigt, drænet for farver og detaljer

vindueskarms-interaktioner
indflydelsesrige handlinger og implicit opbakning
manglen på det indforståede, det intime, det artikulerede
det hele bliver væltet sammen i hovedet
garnnøgler af ord, der aldrig bliver viklet ud

dansende uden musik,
konkurrencen: hvem har det fedest?? hvordan får man det federe end den, der har det allerbedst?
kan vi ikke bare være glade på hinandens vegne

— The End —