Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
bitter kaffe, salte tårer, rodet værelse, rodede tanker, sprukne læber, en ufortjent karakter, nøgne træer, nøgne kroppe, ****** musik, adskillige vabler, lykkeønskninger fra nogle bekendte, manglede lykkeønskninger fra nogle venner, udspilede øjne, tunge øjenlåg, forsvundet hårnåle, krakeleret neglelak, kortvarig latter, kortvarig solskin, lektier jeg ikke fik lavet, fladt baghjul, velbehag, ubehag, løbende sminke, ukomfortable kram, ulovlig film-streaming, længsel, oprigtige smil, påtagede smil, ubesvarede e-mails, tiltrængte gensyn, sammenbrud over en matematisk ligning, sammenbrud på min fødselsdag, sammenbrud over min farmor, sammenbrud
Jeg vil så gerne kunne tro,
at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling,
tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv,
at jeg er ligeglad.
Men jeg er pisse utroværdig.
Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv.
Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden.
Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed.
Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger.
Et elastisk sind spændt til bristepunktet.
'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger.
Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv.
Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord.
Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker.
- Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.
 Jan 2015 thea pedersen
jd
prinsesse
 Jan 2015 thea pedersen
jd
du ser yndig ud
lænet op ad væggen med den ene fod vippet sidelæns
med tankerne ude på tøjet
men din kjole er sort
så de forsvinder
væk
og væk er du
væk på dansegulvet
hvor de træder på dine tæer
og kysser dine fingre
mens de desperat vil have mere
og du desperat vil have mindre
men du tør ikke sige det højt
så du får alt det du ikke vil have
og du siger pænt tak og smiler
og du vil gerne give igen
men du har intet at give
som de ikke selv kan tage
pigeungdom er sprukne læber, fugtige øjne, blege hænder, rystende ben, grønne sind, papmache-hjerter, neglebidning, rifter på håndledene, blå mærker på halsen, tabt alkohol og knækkede cigaretter i tasken, makeuprester, ***** mod rug tunge, maveknurren, ar på hoften, varme radiatorer, gratis drinks, tunge øjenlåg, kortvarig lykke, falske grin, personlighedsspaltning, pengestress, ligegyldige kys, søgen efter tryghed, gåsehud, spildt kaffe, brandsår, våde cigaretter, dybe vandpytter, natbusser, angstdæmpende medicin, fællesdepressioner, et kor af gråd, irrelevante samtaler og et sløret omrids af et ansigt, der smadrer din nattesøvn, og gør det svært at stå op
jeg er hende den sjove
hende, der bryder den isbelagte tavshed,
og får dig til at smile, når du mindst venter det
jeg er hende den sjove
hende, der danser over alle skarpe følelser,
og sjældent skærer sig
jeg er hende den sjove
hende, der altid fortrænger smerten
med velkendte, høje grin
jeg er hende den sjove
hende, du har patent på at grine med,
det er jo derfor, du er der
jeg er hende den sjove
hende, der ikke kan græde uden at grine
jeg er hende den sjove, men det er
ikke sjovt
- elektriske silhuetter og rød læbestift
Next page