I don’t fight with Parkinson's
I live with it,
I have Parkinson's
and Parkinson's do have me,
I don’t hate Parkinson's
I want to fall in love with it,
We aren’t each other's enemy
We are the soul mates;

I born with each step of my leg
then I die
I born again with the another step
then I die
so my life is just about a foot step;

I don’t think about the distance I need to walk
I think about the step I take

I nomore struggle to get rid of parkinsons
rather I try to adjust

I have accepted it
I respect myself for it

I don’t hate parkinsons
I want to fall in love with it

et  rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide

det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde
       og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden.

det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen

                  kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den
           ryster og hiver efter vejret og falder
og langsomt smelter bort?

        det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri?

                ikke til at holde ud,    jeg må væk,    jeg må besøge ham eller
         skrive   et   digt, jeg må gøre noget

for ellers flyder jeg over

     af salte, kolde bølger der vælder