låser døren
tænder lyset
sætter mig i stolen
tænker

længden på de tanker der flyver igennem mit hovede varierer
fra lange snørlede snore
der kan nå hele verden rundt
til korte græsstrå af solide drømme
der alt for let blæser væk

dem der af alle eller ingen
grund
er oppe om natten
mens det dæmpende tæppe af mørke
synger alle til køjs
de åbne øjne i natten
dem der ikke burde være
men alligevel er
dem der har mest at tænke over
og mest af alt burde sove

du kom med stormen
men blæste ikke væk

tististististististististis
fuckfuckfuckfuckfuck
nejnejnejnejnejnejnej

der er så mange ting der ikke giver mening
som ikke lægger sig som det perfekte puslespil
men i store bunker som faldende blade om efteråret

jeg prøver at tegne verden som jeg ser den
men jeg har aldrig været god til at tegne

slip rækværket og kast dig ned i blomsterbedet
løb så hurtigt at du mister pusten og skraber dine knæ

jeg er hul
om morgenen vågner jeg
og skal fyldes;
med blomster og solens stråler
med torne og salt
med alt

jeg skåler gerne for fortiden
men jeg ønsker ikke at mindes den
og endnu mindre
at tale om den

du er som
kantede visioner
af fremtidige versioner
af mig