bitter kaffe, salte tårer, rodet værelse, rodede tanker, sprukne læber, en ufortjent karakter, nøgne træer, nøgne kroppe, ****** musik, adskillige vabler, lykkeønskninger fra nogle bekendte, manglede lykkeønskninger fra nogle venner, udspilede øjne, tunge øjenlåg, forsvundet hårnåle, krakeleret neglelak, kortvarig latter, kortvarig solskin, lektier jeg ikke fik lavet, fladt baghjul, velbehag, ubehag, løbende sminke, ukomfortable kram, ulovlig film-streaming, længsel, oprigtige smil, påtagede smil, ubesvarede e-mails, tiltrængte gensyn, sammenbrud over en matematisk ligning, sammenbrud på min fødselsdag, sammenbrud over min farmor, sammenbrud

En skide forretning jeg kun har sat fødderne i siden vi fik én Sodastream,
for regelmæssigt at købe nye smagsvarianter
De sælger blendere og glas at drikke af, batterier
og blinkende lyskæder når det er sæson for det
En røvsyg butik, der alligevel formår at vække noget i live dybt inde i mig
Det gipper i mig når jeg passerer deres butiksvinduer
Det tager al modet i mig at ture lade mine øjne lede efter dig bag kassen derinde
med din uniform på, i form af dine
selvvalgte adidasbukser og forpligtet sorte t-shirt
med logo trykt på ryggen
Forpulede ALSTRØM
Du er bare en fandens isenkræmmer der sælger lette hårde hvidevarer og diverse ting til husstanden
så hvorfor både frygter jeg for dig, skønt går en omvej i centeret bare for at krydse dig?

De siger, at det er ægte kærlighed, når din partners glæde, bliver din glæde. Jeg er ikke enig. Jeg tror, at det er ægte kærlighed når din partners sorg bliver din sorg.

For første gang i lang tid kan jeg lytte til en sørgelig sang, uden at blive trist. For selv de værste ting synes ikke så slemme lige nu. Og det blæser, men vinden er ikke kold.

Hvis Gud tilgiver os alle, hvem ryger så i helvede?

det hele er et halvt år siden
tid er sådan en mærkelig målestok
det er slet ikke blevet nemmere
bare blevet mindre væsenligt

hvis det havde været søndag
havde jeg nok grædt en lille smule

jeg danser for dig og jeg danser længe
danser      for dig
til musikken af harmonikaspilleren på hjørnet stopper
og gadelamperne slukker
til gardinerne trækkes for i vinduerækken deroppe
også danser jeg lidt mere
danser for dig til det piner mig
til mine såler er slidt ned
til jeg ligger i randestenen
(for dig)

Vi fik jo hinanden til sidst
Som dagen smeltede ind i aftenen
og vi to ind i hinanden
Den torsdag i (Hjerter)kongens by
Du lovede mig sommeren
i bytte for et løfte
om at finde min vej tilbage til dig
Satte mit bryst i brand og ilden er
endnu ikke slukket
Af askerne opstod vores begyndelse

Jeg skulle have krammet dig lidt længere i morges
Ved godt der kun er to dage til vi ses igen
men jeg måler det ikke i døgn, men i matematikmoduler;
og det løber hurtigt op
Men jeg havde en drøm om at du elskede mig
og da jeg vågnede var det virkelighed
Så jeg kan godt vente

blidt sind,
rødligt forslåede knæ,
få tomme knogler
og lunger fyldt med rådden luft

Det blæser men vinden er ikke kold nu
Du er jo lige her hos mig
Der er noget magisk over indre by om aftenen
og der er noget magisk over dig på alle tider af døgnet
Jeg følger dig gerne i krig hvis bare du fører an
Du er min start og min slutning og alt ind i mellem
Du er mit hele og jeg ville ikke have det på nogen anden måde

"hader resten men jeg elsker dig for evigt"

Nu står det klart for mig;
vi skal være nøgne sammen
På denne aften
under denne gule himmel
over denne røde vin
i dette lys, skat
Du har helt ret;
det skal jo være os

Han har den her teori om, at livet er én stor lidelse, og meningen med det hele er udfordringen i at vi skal forsøge at holde os ignorante, og finde de ting i verden, som får os til at glemme denne sorg. Som får det hele til ikke at stinke, selv hvis det bare er for en stund. Siden han fortalte mig dette stoppede jeg med at ønske at han så mig som sin elskede - det ved jeg, at han aldrig ville kunne give mig. Nu stræber jeg bare efter at være den ene person som får ham til at glemme at han har det sådan. Jeg vil være hans pusterum, hans tilflugt. Måske endda den, som får ham til at ændre dette deprimeret syn på verdenen.

Jeg vil vædde med, at din mor har spurgt om mig. Jeg gad godt høre hvad der, i følge dig, er grunden til at vi ikke snakker sammen længere, og jeg gad godt vide om det er den samme forklaring, du ville give din mor.

Der er kun så mange parallelle universer jeg har kunne møde dig i
men jeg tror jeg har elsket dig i dem alle
Du gør mig svimmel af din kærlighed
Ikke længere alene,
vi smelter sammen til en tosomhed
Min yndlingsbeskæftigelse
Jeg er ikke bange for at give dig mit alt,
du må få alle mine stykker
For man kan aldrig blive helt tom når man er fyldt op af forelskelse

Jeg er den flydende betegner;
lige hvad du gør mig til
Har kun den værdi du tillægger mig
Jeg er vinglasset;
farvet af hvad du fylder mig op med
Tom når du er færdig med mig
Jeg er kun noget i dine arme
Jeg er kun noget når du elsker mig
Jeg er kun din

Jeg mindes ikke et Før Dig
For mig findes nu kun os to
Lige siden du sparkede min dør ind
og gav genklang i mit hjerterum
Noget så nådesløst
Tog pusten fra mig,
helt hensynsløst
For mig findes nu kun os to
Alle mine ord læser Forbeholdt min elskede

Nu gør du det igen
Bagatelliserer mine problemer
Noget må du have misforstået -
jeg prøver altså ikke at konkurrere
om hvem der har det sværest
Jeg føler mig lille, meget erkendeligt
Og bare fordi andre måske føler sig mindre
bliver det ikke til noget ubetydeligt

Vi var da ved Gud et tilfælde af størst mulig uorden. Det var aldrig nemt for os. Tragisk, faktisk. Jeg havde vel bare svært ved at forestille mig, at noget så stort kunne ende uden at det skulle være i kærlighed. Svært ved at forstå, at det at gerne ville, virkelig ville, ikke altid er nok til at trodse omstændighedernes rammer. Min idé om kærlighed er måske bare for sentimental.

Jeg glæder mig bare til at jeg igen har kontrol over mit sind og min krop så jeg kan elske dig ligeså livligt som jeg gør i mit hoved

Please tag telefonen
Jeg lover jeg er færdig med at råbe
Har skrevet til din bror
Ved godt det er strengt at gøre ham til mellemmand
Jeg kan bare ikke sove når vi er uvenner

"Han er svær at komme i kontakt med
Han siger han ringer i morgen
Og du skal ikke være bekymret"

"Hvem?" spørger de
"Ham," siger jeg og henviser til min fod i forbinding "som har brækket min ankel," og derefter til mit bryst "og knust mit hjerte."

Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben
med skælvende hænder og forbehold
Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren
Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen
Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue
Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært
at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind
Alting har en ende, det var vores
Der er så meget vold i kærlighed
man slipper ikke fra det uden blå mærker
Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig

"Du er kun menneske."
(Adskillige gange)

Sød som cannabis,
smuk som stjernerne
Sender den videre og sender et smil
Gør mig høj på hans kærlighed,
ligeså forudsigeligt som solfald
Den har travlt men det har han ikke

Vi danser i limbo
Jeg bliver så træt i længden af at bøje mig bagover for dig
Der er ingen vindere af denne leg,
vi kommer ingen vegne
Træder vande
når gult gadelys maler dig mere
så kan jeg ikke lade være med at spekulere
Skal vi nogensinde være?
Jeg tror jeg ville være god til jeopardy
jeg har alle svarene, du skal bare spørge
Er her hvis du vil have mig
Hører lyden af sirener når du kigger
Du peger på månen
Sandheden er, at man ikke bør forveksle dét, at den er fuld, med at den er hel
Det siger jeg selvfølgelig ikke, men havde jeg talt havde det været af erfaring

Alt du giver mig er på udlån
og du tager grådigt det hele tilbage når jeg går igen
med renter
Jeg er dit vinglas du fylder op for at tømme;
jeg tror også jeg får dig til at have det bedre med dig selv
Så nådesløs i din udførelse
og pludselig i sofaen til en flad fest
væk på medicin for en sygdom du ikke har
Patetisk og pinlig, sårbar
Afventer din næste symfoni af tør hosten så vi kan holde i hånden,
en undskyldning for at hvile min hånd på dit ben
Jeg ruller ofte øjne af dig og sukker dybt når du snakker men jeg skal nok passe på dig
Kysser dine øjenlåg så du drømmer om mig

"Fiks det så meget du orker, og ellers fokusér på det som fungerer."

jeg var lige ved at skrive et kærlighedsdigt om dig
men så begyndte mine forældre at skændes
og jeg elsker dem ubetinget
men please lov mig at vi ikke bliver som dem

Jeg har et mosaikhjerte
bestående af tusinde små stykker
der ikke passer sammen
Og ham, som skal prøve
at få dem alle til at gå op,
ender som regel med at skære sig
på kanterne
Så gør dig endelig ikke den ulejlighed
det er, at forsøge
Det er bare mig
og mine rødvinslæber
endnu alene
bag duggede ruder
For jeg snakker i toner
og du har aldrig lært
at aflæse noder

Det var ikke min meningen at gøre min forduftning til noget forventeligt
Jeg har grædt på din toglinje og før drømt det anderledes men det skal ikke handle om mig nu
Det skal handle om at give dig en undskyldning du kan søge ly i for støvregnen i oktober
Jeg er ked af jeg altid skal indsætte mig selv i andres ulykke
Jeg vil bare gerne have patent på sorgen
for så ved jeg at jeg i det mindste er garanteret noget
Undskyld jeg er blevet den person for dig som alle de andre var for mig
Efter dig har jeg prøvet at leve livet uden alt for store armbevægelser, for jeg kan ikke bære at skulle sætte mine aftryk på flere
Hvornår stopper det med at være nok at forsøge?
Please ikke endnu

"Omring dig selv med mennesker som du elsker rigtig højt, og som elsker dig rigtig højt."

Jeg prøver at skrive i ydmyghed og ikke bitterhed
Forsøger at huske dig med kærlighed,
jeg er ikke vred
Du gik og tog det hele med
Mit sind er et helt andet sted
og mit hjerte
er ved at falde fra hinanden
Hvis jeg bare havde elsket en anden
end dig
Kan ikke affinde mig med omstændighederne,
har fået svært ved at genkende glæderne
i tilværelsen
Min krop er et hjem jeg ikke længere har lyst til at bo i
Jeg har ikke mere at gi'
af

Du behøvede ikke bruge dine hænder
for at røre mig
Og jeg har for længst givet op,
og givet mig hen
til denne følelse
Ladet dig flytte ind i mit hoved
og bosætte dig i mit bryst
Og jeg tror vores atomer kom
fra den samme stjerne
for du synes mig mere familiær
end min mors trøstende stemme
Du har taget patent på mit hjerte

Jeg lover jeg ikke er gået fra min forstand
men siden jeg gik fra dig
bærer alle din jakke og ingen dit ansigt
Jeg kan slet ikke huske din krop
kun fremkalde dit blik da du bad mig blive
Det er jo ikke fordi jeg ikke stadig elsker dig
Jeg har jo altid kendt dig som var du min egen baglomme
Det er bare fordi jeg ikke kan genkende mig selv når jeg har de bukser på længere

"Drik et glas kernemælk, det er godt for din udvikling."

"Der er en beskægget, tatoveret mand til os alle derude, som elsker os."

"Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre."
"Dit bedste."

"Hjertet er ikke et *** som kan fyldes op. Det kender intet loft. Bare fordi du elsker én højt, betyder det ikke at du så elsker en anden mindre. Det er ikke sådan det fungerer."

Han bærer hvidvinskysset læber og milde øjne
Han forsømmer det hyldede og sympatiserer med det i midten
Han taler i velkendte melodier og titler på mine næste digte
Han har meget på hjerte og alkohol i blodet
Han maler billeder på nethinden og somme tider sig selv op i et hjørne
Han finder trøst i døden og forståelse i mig
Han smager af alt hvad der skal komme
og fortæller som han er alt hvad der har været

Vi danser i limbo
Jeg bliver så træt i længden af at bøje mig bagover for dig
Der er ingen vindere af denne leg,
vi kommer ingen vegne
Træder vande
når gult gadelys maler dig mere
så kan jeg ikke lade være med at spekulere
Skal vi nogensinde være?
Jeg tror jeg ville være god til jeopardy
jeg har alle svarene, du skal bare spørge
Er her hvis du vil have mig
Hører lyden af sirener når du kigger
Du peger på månen
Sandheden er, at man ikke bør forveksle dét, at den er fuld, med at den er hel
Det siger jeg selvfølgelig ikke, men havde jeg talt havde det været af erfaring

Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben
med skælvende hænder og forbehold
Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren
Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen
Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue
Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært
at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind
Alting har en ende, det var vores
Der er så meget vold i kærlighed
man slipper ikke fra det uden blå mærker
Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig

Det var ikke min meningen at gøre min forduftning til noget forventeligt
Jeg har grædt på din toglinje og før drømt det anderledes men det skal ikke handle om mig nu
Det skal handle om at give dig en undskyldning du kan søge ly i for støvregnen i oktober
Jeg er ked af jeg altid skal indsætte mig selv i andres ulykke
Jeg vil bare gerne have patent på sorgen
for så ved jeg at jeg i det mindste er garanteret noget
Undskyld jeg er blevet den person for dig som alle de andre var for mig
Efter dig har jeg prøvet at leve livet uden alt for store armbevægelser, for jeg kan ikke bære at skulle sætte mine aftryk på flere
Hvornår stopper det med at være nok at forsøge?
Please ikke endnu

Alt du giver mig er på udlån
og du tager grådigt det hele tilbage når jeg går igen
med renter
Jeg er dit vinglas du fylder op for at tømme;
jeg tror også jeg får dig til at have det bedre med dig selv
Så nådesløs i din udførelse
og pludselig i sofaen til en flad fest
væk på medicin for en sygdom du ikke har
Patetisk og pinlig, sårbar
Afventer din næste symfoni af tør hosten så vi kan holde i hånden,
en undskyldning for at hvile min hånd på dit ben
Jeg ruller ofte øjne af dig og sukker dybt når du snakker men jeg skal nok passe på dig
Kysser dine øjenlåg så du drømmer om mig

Jeg forstår ikke hvordan heartbreak kan blive til radiohit
At være knust er den mest uproduktive følelse jeg har kendt
Alt står stadig selvom tiden ikke tager hensyn
Jeg ville ønske jeg havde mere at give af
så ville jeg ikke behøve at undskylde for ikke at kunne gå på kompromis
med mine overlevelsesmetoder,
bebrejd mig det ikke at omfavne
det eneste jeg ved hvordan man gør
At elske dig var som at gå i krig
- jeg kom ikke tilbage den samme
Sover med lyset tændt og telefonen på lyd

Jeg ved godt det er sent og ensomt og vores læber har kendt hinanden før og old habits die hard men jeg prøver at gøre dig en tjeneste. I virkeligheden en akt af kærlighed, selvom det føles som det modsatte. For jeg er så mærket og du ved kun at være nøgen med nogen uden tøj på. Det bliver så svært hvis jeg skal føre hånden for dig og jeg har det ikke i mit hjerte at kæmpe meget mere. Jeg har allerede givet drømmen tilbage, den var ikke vores. Jeg græder når du bruger mit navn for så kan jeg ikke gemme mig mere. Det ved du godt. Dine hænder bliver en dyne også bliver det mig uklart hvem af os der passer på hvem.

Jeg kommer med fred
Er her for at passe på dig
Du er en kirke og jeg har fralagt mig alle mine fordømmelser i våbenhuset
og stillet mine sko ved døren
Jeg ved godt dem før mig har sået en mistillid til andre hjerter, helt inde i dit eget
Jeg har godt lagt mærke til hvordan du tjekker om du har låst døren ti gange inden vi sover
Det er bare blå mærker, skat, de gør kun ondt hvis man trykker
og jeg har øvet mig i at ligge helt stille når jeg holder om dig