forpustet eksistens, forkrampet hygge, udmattende omtanke, tung luft
akavet venskabelighed, fortumlet interaktion
ligger og skrumler rundt i mig selv lige pt, du ved
skriver digte der dernæst glemmes
'ved ærligt talt ikke, hvad der fremkaldte eller inspirerede dette'
føler mig som én den ene dag og en helt anden den næste
hvem er jeg overfor dig? tilbageblikkets endegyldige tvivl og
hjernens omdrejninger
smilende øjeblik,
derefter melankolsk
du fremvækker en mærkelig, blandet følelse
hvordan kan man mærke, hvorvidt øjeblikket er essentielt? kan hjernen
filtrere al støjen væk ?
tanken om, at alle disse mennesker en skønne dag
vil glemme mig.
glædelig fødselsdag!
farvel!
hvem er jeg uden dig
velkommen tilbage, fremmed følelse
velkendt person
farvel