kigger lidt op på himlen hvor månen skinner blændende klart jeg indånder koldt varm røg inhaler og puster ud igen gentager handlingen indtil cigaretten er brændt ned til filteret og jeg skoder mens jeg i den handling indser at cigaretten bliver en perfekt metafor for livet fordi livet, ligesom cigaretten kræver at to ting bliver forenet at sædcellen møder ægget ligesom ilden møder cigaretten og livet kan begynde og langsom forsvinder livet mens vi gentager de samme handlinger igen og igen ånder ind og ud og alle brænder en dag ned til filteret hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge og man bliver skodet og begravet i den kolde jord