Er det strafbart
At sige du er rar
I mens vi drikker kaffe på en kaffebar
Kigge i dine øjne, er det rart?
Eller skal du forberede dig
3, 2, 1
Eller er du bare klar?
Vi kan også sige
Klar, parat start, der flere muligheder
Men du vælger bar!
Vi kan også bare snakke?
Men jeg venter svar!
for lige nu, er du det
jeg kalder for en smule uparat.  
Tror ingen af os, kom så godt fra start

*** græd
På knæ sad ***
Tiggede med hele sit hjerte
Ukendte øjne vendte sig
De så på hende
De havde set på hende før
Men det var ikke det samme blik
*** troede at det havde ændret sig
Men intet ændrer sig
Ufunktionel kærlighed
Det var sådan det var
Og det er sådan det er
Nu er de bare bekendte
Som går op i hinanden
*** græd

FOR AT TAGE NOGET, MÅ MAN GIVE.
FOR AT FÅ NOGET, MÅ MAN MISTE.

*** ligger på marken
Hendes hud er helt bleg og hendes krop er kold.
*** har lagt der siden dét skete!
Marken er dækket af røde valmuer, kontrasten mellem hendes blege hud og de grønne græsstrå der giver fylde til marken, får det hele til at virke så uvirkeligt!
Brutalt, hendes øjne er stadig åbne, *** kigger til siden, for selvom *** er kold, er der stadig ting *** ikke vil se i øjnene.  
Blodet er stivnet, hendes blod er koaguleret, ligsom hendes liv.
Alt lever videre selvom *** er blevet plantet der ved en fejl, fuglene synger og insekterne spjætter, kun et spørgmål om tid før de bosætter sig på hendes korpus, og *** bliver en del af valmuemarken..

Mit hoved er som en støvet pladesamling bestående af melankolske viser.