Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Det er en normal dag
Med mit es i tænkeren.

Udødelig tryghed.

Rejsen mod esset dækker mine tanker,
Som et lagen af frihed.
Lagnet varmer mere og mere jo tættere destinationen nærmer sig.
Da jeg når destinationen
Bliver jeg genforenet med mit es

Udødelig frihed

Vi vasker vores sociale vasketøj
Og stier ud mod horisonten.

Udødelig **Harmoni.
J Golem Apr 2015
Jeg tror mennesket stræber efter ansvarsløshed. Vi bliver født uden ansvar; i den totale afmagt. Til sidst er vi ligeså skrøbelige og uselvstændige som i begyndelsen, og ind i mellem det og den, så prøver folk at påtage sig opgaver og roller for at tildele årene og dagene noget værdi. Hertil følger ansvar. Men frihed under ansvar er ikke frihed. Når man erkender, at man forsøgte at tillægge noget nogen værdi, så er man bundet af frigørelsen. Så ser man at uanset hvilken værdi, man har lyst til at give, kan man give, så værdien pludselig får værdi, og man frigøres fra frigørelsen. Det er frihed uden ansvar og selvstændighed og årets frugt.
Lort nok bliver råbt i gaderne
Baglæns fra politi
Autoritære magtnydere
Magtliderlige voldsbrugere
Råbende autonomer ?skriger
LORT NOK?
Derude i natten?
Løber de fra staten?
Staten siges at passe på
?Os
?Løgn løgn løgn?
det er lort nok!?
De begrænser os kun?
Lader os ej studere
?Den anden verden af ?Frihed
Vi lærer kun at leve
?I en ulidelig frihedsløs
?Verden
?Vi lever ikke
?Kun efter regler
?Sat og bestemt
?Fra barnsben af?
Jeg skal være lydig?
For ellers får jeg gas?
Mens alle voldsmænd går fri?
Du skal underlægge dig voldsmændene
Din ytringsfrihed bliver dig frataget
Og du må aldrig lære at nedbryde DIN regering
?For hvis du nedbryder den?
Bliver de frihedsberøvede frie?
Og voldsmændene bliver taget
Folket er underdanige
Et dansk samfundskritisk autonomt ikke-digt, et typisk rod fra en af de velstillede borgere, der lægger sig underdanig for et autoritært regime.
hvor er mine patches og dreadmullet?
enden er nær
enden på vores struktur-givne frihed
jeg har aldrig rigtig været andet end elev
først og fremmest
produktionens indlærte prioritering i min knoglemarv vi knækker uden skemaer over vores hverdag, hver dag er ikke vores
jeg har drømt om sommeren, om varmen og nu er den her den stikker
piskesmældssmil på solskinsform vi sveder
ingen gylden middelvej forude
vi fortsætter af den grå middelvej
slørede gråzoner
v a r m e b ø l g e r
jeg keder mig; jeg er overvældet
alt er for meget og
alt er for lidt
smiler til damen med demens i min gård, tænker på vejarbejdet på støvet
mine lår er klistret fast til stolen jeg føler mig
smaragdgrøn og rislende som en å

vi lukker af for verden de sagde ikke farvel til mig
er det kikset at være ordentlig? kan jeg tillade mig at smile til jer? kan jeg sige godmorgen uden at rødme over min akavethed?

TOLERANT ER IKKE ENSBETYDENDE MED SVAG

VENLIG ER IKKE SYNONYM FOR MINDREVÆRDIG

der ligger så meget forude og jeg kan ikke rigtig begribe det ikke forestille mig mere end det, der skal overkommes

en eller anden gang må det jo komme til mig

det der livsglæde
et stævnemøde mellem det mulige og det umulige
90'er lyrikken og romantikkens nationalistiske digte
vi kan (først) grine når vi bliver gamle
udskyd det nødvendige, det gode

absolutistisk kommunikation
siger ord mere end tanker? siger tanker mere end handlinger?
to mennesker, der taler på skift
dialog-løst, kontaktløst
mindretals-mobning
moralsk udhulning
jeg vil tale om frosne ærter, om silkebånd, om stjerneskud og om biller

så kompliceret at det er simpelt;
så simpelt at det er kompliceret
et modsvar fanges i halsen, synkes smertefuldt; langsomt
selviscenesættelsens signalværdi
generationens forbandelse
et fyrværkeri af diversitet
livet vælter os ikke
agtværdig trodsighed
store ord og globalisering og konkurrencedygtighed og individualisme
digitalisering af menneskeligheden
fængslende frihed
pixelleret lydighed
dine fødder danser.
dit sind gnistrer

        dine tanker løber i vand, dit hjerte brænder

    dans gennem morgenduggen, kærtegn
                      stjernerne og fuglene og søen
og sølvskæret og
                           der er   L Y S    i dine øjne, løber løbsk

en frihed,
    ét individ, en glæde,
  en skamløshed
flot!, formegentligt
fremadrettet
              for sent?,
                    fremmedartet, forvirret,
     farverigt, farvande,
forår
farvel, fare,
         faldefærdig,
        forloren, forlovet, fortalelse,
frelst, fred,
frihed
                 fryd, frygt,
                                  flamme, fyr, forbandet, fint!

flagrende, flitrende
filtret

fagdygtig, flamboyant

         flagstang, fremmedhad

fine fingre, flot                            forsigtig

     fordeling, forfinet

fnys, flad
#f
ungdomspoet May 2018
hende der hjalp den lille dreng
der faldt og slog sit knæ
pustede på såret for det havde
hendes mor lært hende hjalp
på smerten
hende der gerne tog den upopulære
pige i klassens parti
selvom *** vidste det ville være
en ukorrekt social bedrift
men med et retfærdigheds-gen
som hendes var det en
ligegyldig pointe
hende der gerne delte sin ostemad
eller hjalp med dansk lektierne
tegnede tegninger til alle dem der
ville have en
hende der ikke var bange for at få drengelus
men istedet frygtløst tog deres hånd
og løb med et fnis fra dem på legepladsen
hende der altid satte en dyd i
at være der for sine medmennesker
og forstå dem og deres inderste tanker
hende der cyklede rundt på hendes
turkis farvede cykel i sommerkjoler
med håret opsat i en hestehale
i den nordsjællandske provins
ved slottet mens solen gik ned
og skyerne blev lyserøde
hende hvor livet ikke kunne gå
hurtigt nok
*** har danset på bordene
drukket af den søde røde vin
mærket de euforiske følelser
i alle årer i hendes krop
set solen stå op
og kysset frøer der bare aldrig
blev til en prins
hende der røg tyve cigaretter
på én aften i håbet på at
forkorte sit liv med bare et par år
leve i ung ignorance
hende der blev bange for kærlighed
bildte sig selv ind at *** ikke
forstod den fordi hendes forældre
aldrig lærte hende det
hende der aldrig passede helt ind
i gymnasiets firkantede kasser
og formalia
med en livlig fantasi og en drøm
om frihed og kreativitet
hende der skar åbne sår i sig selv
og lod drenge slikke smerten væk
med deres rug tunger
pålagde dem en værdi
som de ikke besad
men hende naboens datter
med det lange brune hår
er blevet voksen
og *** vil være designer
*** har stjerner i øjnene
og der står flammer ud af munden
på hende
ingen bakke er høj nok
for hende at bestige
ingen by er stor nok
for hende at udforske
*** vil noget mere
noget større
og intet kan holde hende tilbage
ingen mand kan stoppe hende
eller stjæle hendes livsglæde
hendes mod
*** har set sig selv være
svag og lille
men aldrig igen
for verden er hendes
Laura Amstutz Jul 2019
i det vildledte lys
ser jeg dine hårstrå
bevæge sig til lyden
af glemsel
mærker stenen
i lommen den
er kold og fin
lidt ru fordi
jeg tabte den
måske med vilje
fordi jeg var VRED
over ikke at have
adgang til egen frihed
jeg vil dø i
luften som
en fugl
der dør i luften
jeg vil dø i
luften som
en fugl
hvis hjerte pludselig
standser så
den falder uden at slå sig
sort kunst, gennemsigtig kunst, tom kunst
en kronisk smerte, udefinerbar; uundgåelig - som røg der smyger sig inde i knoglemarven,
raslende håb, ikke nok til at udfylde din krop; ikke nok til at udfylde din sjæl
en lænke om benet, om halsen, om tankerne
trukket efter dig
tung handling
smertende frihed, snerrende valgmuligheder
indsnørrende, dag for dag
gråt

— The End —