Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Ida Glitre Mar 2015
mere eller mindre enten eller
det er ligemeget
efter efteråret er det vinter
det er elegant sneen dækker det hele
natten er dunkel
men dér i midten af himmelen lyser en stjerne

shh shh stille
se sådan som solen skinner gennem skyerne
se hvordan strålerne slikker din hud
synes du lidenskaben i lyset er spektakulær?
solen er den største stjerne
skønt du kommer straks efter

at tænke tanker tænder intellekten
ti tusind ting at tænke i timen
tak til tænkning utak til tristhed
tag fat i din tekop
teen er tempereret
det er som at træde på tidsler
Anna Jul 2016
se på mig i mængden, se mig danse og skråle med.
læg mærke til hvor meget glæde jeg ynder at beherske.
bemærk hvor frembrusende min personlighed er,
når jeg har blot en smule alkohol i blodet.
se mig, se hvordan jeg griner og nyder opmærksomheden.
jeg hvirvler rundt om mig selv, lukker øjnene
jeg nyder musikken, og alkoholen der dunker i mine ører
jeg bilder mig selv ind at jeg er så glad, jeg er en lyslevende stjerne
men jeg spejder hastigt efter dit blik engang imellem,
håber du lægger mærke til mig
jeg håber så inderligt du ser hvor sjovt jeg har det uden dig
og trods jeg har bemærket at du ikke betragter mig mere
så bliver jeg endelig ved
selvom det stikker i maven, det prikker i min hud
ja, selvom du ikke bemærker mig den mindste smule
så kaster jeg hovedet tilbage og synger så højt jeg kan
se på mig.
se hvor glad jeg er uden dig
Amanda Bordrup May 2015
hver dag syer du
en ny nedfalden stjerne
ind i min hud
så jeg stadig er i stand
til at se skønhed
selv når det er mørkt
Til M.P
nana nilsson Dec 2018
Du behøvede ikke bruge dine hænder
for at røre mig
Og jeg har for længst givet op,
og givet mig hen
til denne følelse
Ladet dig flytte ind i mit hoved
og bosætte dig i mit bryst
Og jeg tror vores atomer kom
fra den samme stjerne
for du synes mig mere familiær
end min mors trøstende stemme
Du har taget patent på mit hjerte

— The End —