at lege mor og tørre op
og vaske op og at gå op i
et andet menneske
helt så samvittigheden
klistrer på din tunge,
helt så du glemmer din hud
i dørkarmen
sætter aftryk af blod
i badeværelset, og efterlader  hemmeligheder
i gulvsprækkerne
hvisker historier til væggene, alle
dem jeg aldrig fik fortalt dig
jeg var hende, der rakte kolde
hænder ud i et naivt forsøg på at
få dig til at smile i marts
opdrog dig med moderlige øjne
og blå ord, jeg ellers kun skrev ned
holdte dig i hånden, og lod dig ikke
bevæge dig yderligere
indtil du omsider kunne gå selv
vidste ikke dengang,
du ville gå længere ud,
end du selv kunne  bunde
lærte dig at holde om pigeskuldre
så det skar i organer af glæde
lod dig blive afhængig, og lod dig
skænke samvittighed op til randen
af glasset, så vinen smagte af
cork og følelser, der gav mig lyst
til at stikke tre fingre i halsen
måske bliver jeg væk en dag,
drukner
mig selv så jeg måske er væk
snart

*** var ligesom hendes billeder. Underbukser og bare bryster som *** stod der i dørkammen. Ikke ude på noget udover at høre om jeg ville have mælk i kaffen. Bare der med lettere brun hud og få blå mærker. Og håret i en hårklemme så jeg kunne se hendes lige skuldre og lige kraveben der rakte ud fra hendes hals til arme. Klare, let puffede øjne og varme kinder af nattesøvn. Og blikket på mig.

Jeg tror ikke på kærlighed ved første blik. Men jeg tror på kærlighed. Og i det blik. Øjeblik. Blev jeg forelsket.

Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben
med skælvende hænder og forbehold
Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren
Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen
Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue
Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært
at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind
Alting har en ende, det var vores
Der er så meget vold i kærlighed
man slipper ikke fra det uden blå mærker
Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig

Ek baat bolu,
Mei n tumhari vo favorite shirt
Bana chahti hu,
Jise tum har baar bade hi pyaar se
Phente ** ,aur sambhal Kar rakte **,
Jaise ki Naya ** !
Always new for you 😊

Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben
med skælvende hænder og forbehold
Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren
Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen
Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue
Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært
at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind
Alting har en ende, det var vores
Der er så meget vold i kærlighed
man slipper ikke fra det uden blå mærker
Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig