Et lys i et vindue
En hånd på en kind
Jeg mærker varme som kulde
Dit væsens hvirvelvind
Mon mørket lader sig overgive
Når lyset brændes til bund
Når du kærtegner mine læber
Kysser min mund
Et lys fra mit vindue
En ukendt profil
Jeg lader mørket være skillevæggen
Og natten vores mysterie
Du kigger uden at se
Og jeg er væk i et øjeblik
For netop det vi frygtede
Var sådan som det gik
Et lys i et vindue
Et fortrukket gardin
En endeløs nat
Og en dag vi aldrig fik