"opslugt" poems - Hello Poetry

*** var som himmelen Aldrig det samme skær udstrålede *** Som dagene før Nogle dage udstrålede *** intet, Og andre dage, svor jeg, at *** kunne Være forår for de, som var omkring hende *** kunne få enhver blomst til, at blomstre, Og redde dem fra den kolde frostige vinter, Som *** nogle dage selv blev opslugt af Mest af alt, var *** mit forår Og én blomst står stadig i min have, Den som *** plantede Selv gennem tiden, de år vi har været På hver vores sti i livet, som aldrig vil Krydse hinanden igen - har den stået Smukt og prægtig i min have, Aldrig vil den visne, for *** vil holde den i live, aldrig vil den visne og jeg håber, at ej heller *** visner, jeg håber *** finder sit forår og jeg vil i mit stille sind sørge over, at jeg ikke kunne være hendes forår dengang tilbage i tiden, for der fandtes intet, jeg hellere ville dengang eller nu.

0

Oct 15, 2014

Oct 15, 2014 at 3:27 PM UTC

thebeautyofyourwords

Emma

*** var som himmelen Aldrig det samme skær udstrålede *** Som dagene før Nogle dage udstrålede *** intet, Og andre dage, svor jeg, at *** kunne Være forår for de, som var omkring hende *** kunne få enhver blomst til, at blomstre, Og redde dem fra den kolde frostige vinter, Som *** nogle dage selv blev opslugt af Mest af alt, var *** mit forår Og én blomst står stadig i min have, Den som *** plantede Selv gennem tiden, de år vi har været På hver vores sti i livet, som aldrig vil Krydse hinanden igen - har den stået Smukt og prægtig i min have, Aldrig vil den visne, for *** vil holde den i live, aldrig vil den visne og jeg håber, at ej heller *** visner, jeg håber *** finder sit forår og jeg vil i mit stille sind sørge over, at jeg ikke kunne være hendes forår dengang tilbage i tiden, for der fandtes intet, jeg hellere ville dengang eller nu.

26

Smilet er væk. Det var engang så klæbrigt. De grå dage har opslugt alt liv, alt hendes. - Men *** elsker de grå dage, selvom *** bliver opslugt.

0

Oct 18, 2014

Oct 18, 2014 at 7:48 PM UTC

ludmilla-andersen

Onsdage i November

Smilet er væk. Det var engang så klæbrigt. De grå dage har opslugt alt liv, alt hendes. - Men *** elsker de grå dage, selvom *** bliver opslugt.

6

du umulige kærlighed snart glemt, men alligevel forevigt gemt inde i min indre og ydre bevidsthed du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer; destinationer, individer, genstande dér minder mig om dig jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud jeg ligger nu alene i græsset glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel som det sidste jeg ser inden jeg lukker begge mine øjne i og møder dig i en af mine mange drømme åh så naivt og med forvrængede forhåbninger om du og jeg tørrer blidt, med knyttet hånd en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd at dét forvrængede tankesystem her er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt på dét jeg på én og samme tid absolut er bevidst om, aldrig kommer til at ske udover i mine drømme

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 6:05 PM UTC

Louiselarsen22

[opslugt]

du umulige kærlighed snart glemt, men alligevel forevigt gemt inde i min indre og ydre bevidsthed du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer; destinationer, individer, genstande dér minder mig om dig jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud jeg ligger nu alene i græsset glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel som det sidste jeg ser inden jeg lukker begge mine øjne i og møder dig i en af mine mange drømme åh så naivt og med forvrængede forhåbninger om du og jeg tørrer blidt, med knyttet hånd en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd at dét forvrængede tankesystem her er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt på dét jeg på én og samme tid absolut er bevidst om, aldrig kommer til at ske udover i mine drømme

26