I wonder 'oo and wot 'e was,
That 'Un I got so slick.
I couldn't see 'is face because
The night was 'ideous thick.
I just made out among the black
A blinkin' wedge o' white;
Then biff! I guess I got 'im crack --
The man I killed last night.

I wonder if account o' me
Some ***** will go *****,
And 'eaps o' lives will never be,
Because 'e's stark and dead?
Or if 'is missis damns the war,
And by some candle light,
Tow-headed kids are prayin' for
The Fritz I copped last night.

I wonder, 'struth, I wonder why
I 'ad that 'orful dream?
I saw up in the giddy sky
The gates o' God agleam;
I saw the gates o' 'eaven shine
Wiv everlastin' light:
And then . . . I knew that I'd got mine,
As 'e got 'is last night.

Aye, bang beyond the broodin' mists
Where spawn the mother stars,
I 'ammered wiv me ****** fists
Upon them golden bars;
I 'ammered till a devil's doubt
Fair froze me wiv affright:
To fink wot God would say about
The bloke I corpsed last night.

I 'ushed; I wilted wiv despair,
When, like a rosy flame,
I sees a angel standin' there
'Oo calls me by me name.
'E 'ad such soft, such shiny eyes;
'E 'eld 'is 'and and smiled;
And through the gates o' Paradise
'E led me like a child.

'E led me by them golden palms
Wot 'ems that jeweled street;
And seraphs was a-singin' psalms,
You've no ideer 'ow sweet;
Wiv cheroobs crowdin' closer round
Than peas is in a pod,
'E led me to a shiny mound
Where beams the throne o' God.

And then I 'ears God's werry voice:
"Bill 'agan, 'ave no fear.
Stand up and glory and rejoice
For 'im 'oo led you 'ere."
And in a nip I seemed to see:
Aye, like a flash o' light,
My angel pal I knew to be
The chap I plugged last night.

Now, I don't claim to understand --
They calls me Bonehead Bill;
They shoves a rifle in me 'and,
And show me 'ow to ****.
Me job's to risk me life and limb,
But . . . be it wrong or right,
This cross I'm makin', it's for 'im,
The cove I croaked last night.

Mig, jeg kaster skovle efter angsten

Kaster mig ud i diverse dårlige ideer

Kaster kroner i brønde der alligevel er tørre

Kaster karamelpapir til fuglene så de dør

Så de mærker alle andres lidelser og længsler

Kaster konkylier tilbage i havet fordi de
ikke skal have lov til at være andetsteds
end hvor de hører til

Kaster kabaler i kloakkerne så de kalder på mig
i takt til klapsalver

Klapper ude af takt

Klapper du af mig når jeg kvajer mig?

Klapper du af mine dårlige ideer og
konsultationer med kroppens
indre kaotiske kaos

Når jeg ikke selv kan konfrontere mig
selv?

Knuser kantstenens kølige, spørgende higen
efter mit latterlige liv

jeg
skulle jo
have en lejlighed
på månen og få den
til at bevæge sig som en
meteor,  gøre månen til et
måneskud mens jeg sad i
vinduet overfor mig og
vi så på hinandens
passioner. på
et tidspunkt
aftalte jeg
at give
mine øjne
en ny farve så
ofte jeg havde tid
til at lakere dem, jeg
aftalte at blive så god til
kunst at jeg kunne ryste
ametyst af mine hænder
uden at have egentlige
ideer. jeg skulle
kalde mig
cigaret-
fjæs fordi
mit ansigt nogle
gange gik i røg, når
det var for langt oppe
i skyerne og så skulle jeg
komme op at skændes, indtil
jeg plukkede en blomst fra
floden udenfor lejlighed-
en og bad mig lægge
den i et glas vand
indtil den
lugtede.

jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

impulsen til at skrive med store bogstaver for ligesom at lade noget af al den kaotiske energi der sliber mig op indefra som sandpapir ud
som om livet gentager sig
ikke flere emner end tre, der ligesom bare kører på repeat
med forskellig indpakning
jeg kan skrive en hel sang om, hvordan jeg fortrød at mase en bille
fordi jeg ikke gad smide den ud af vinduet som normalt

men jeg føler at jeg har hørt det hele før som om vi drukner i ekkoer
i nedslidte ideer i nylonstrømper der løber i bølger af opbrugte stemmer

sådan en undren om, hvorvidt enhver sætning indenfor de eksisterende sprog allerede er blevet sagt eller skrevet eller tænkt
om nogen har artikuleret denne sætning i samme præcise formulering
eller om der er
r u m m e l i g h e d
til mig

jeg stjal en villavejssukkulent
himmelen var violet
mit hoved var fyldt med ideer om idylliske villavejsliv med
grinende børn og lykkelige, rolige eksistenser
med forglem-mig-ej i forhaven og
en græsslåmaskine et sted langt væk
himmelen var violet
og et sted grillede en familie
idylliske villavejsliv med
solskinsritualer
og grinende børn
jeg stjal et stykke med hjem
jeg stjal en villavejssukkulent