Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Vi lå afklædte i din seng
og du hviskede i mit øre du ikke vil dø
Længe lå vi og stirrede op i loftet i fuldkommen stilhed
Jeg kiggede på dig og små sommerfugle fløj rundt i din mave
Jeg kyssede dig så inderligt at himlen pludselig virkede besynderligt nær
Uden at sige et ord, konstaterede jeg for mig selv
du aldrig ville dø
for jeg skrev jo lange digte om min længsel og om dine store øjne
Jeg ville ikke lade dig dø
Jeg ville gemme den bedste samling af ord om dig
og lægge den i en æske og sende den direkte til evigheden
Christina Jun 2014
jeg ligger i et badekar og vandoverfladen er fuldkommen stillestående
jeg er ikke mig selv
fra nu af er jeg ikke mig selv
jeg står nøgen i køkkenet og spiser en ostemad med det våde hår klasket ned af ryggen
han omfavner mig bagfra og stikker fingre op i mig, jeg ved ikke hvor mange men jeg kan ikke holde nydelsen tilbage
jeg vender mig om for at få mere men han er der ikke længere
og jeg er ikke længere mig

— The End —