Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Marolle May 2015
der sad vi
4 venner om et terrassebord
en tidlig tirsdag morgen
hvor solen var på vej op
småfulde, glade og trætte
efter én mandagsøl
der blev til flere
der blev til en flaske Southern Comfort
og vi skal være stille
for de andre i lejligheden sover
men vi fniser og er fulde
og Karina skal til eksamen i morgen
så det er vigtigt vi er stille
altanen vender ned mod gaden
og udsigten er eventyrlig
vi evaluerer aftenen og fniser igen
vi prøver at fnise stille, Karina jo
4 venner der er enige om
at denne aften har været sjov
4 venner der er enige om
at onklen og nevøen kunne lære det
da de blev smidt ud af dørmanden
4 venner der er enige om
at vi hvert fald skal i skole i morgen
eller det er jo faktisk senere i dag
eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde
der bliver rullet en og den går på runde
for 2 er det første gang
for 2 er der ikke tal på gangen
den kører rundt og rundt om bordet
vi fniser igen, men dæmpet, Karina
3 tager hjem og 1 bliver tilbage  
vi fniser hele vejen til bussen
hele vejen i bussen og hjem
3 bliver til 2, 2 bliver til 1
jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter
jeg går i seng smilende
ikke fnisende, det gør 4 venner sammen
bare smilende
og føler mig velsignet over disse 4 venner
og dér er alt udmærket

*(Marolle)
ungdomspoet Sep 2015
jeg ved ikke hvor denne pludselige
hjertebanken kom fra
det var som om at den lune august-vind
førte følelser med sig, som jeg aldrig
havde tænkt at jeg kunne føle for dig
og det skræmmer mig mere nu end
nogensinde før
for jeg har efterhånden prøvet alt
og endt med at sluge mine egne ord
jeg har skåret mig på glasskår af knuste
hjerter og brændt mig på en lidenskab
så vild at du sjælendt vil finde mage
men med dig er det som om jeg er genfødt
jeg føler mig som en lille uskyldig pige
som ikke kan lade være med at fnise
og angsten for at du ikke vil have mig
gror i mig, som en vild plante
snor den sig rundt om mit hjerte og
fanger mine følelser
så jeg ikke længere har mod på at åbne
min blødende mund, der dufter af kaffe
for du er mere end blot end dreng
du er min bedste ven og du kiggede på
mig som ingen anden dreng har gjort før
og du rørte ved min nøgne krop, så min
verden i et kort sekund stod stille
følelserne inden i mig er uforklarlige
og jeg nægter at sige det højt
jeg ville aldrig kunne indrømme det
men jeg tror jeg er ved at falde for dig
og det får mig til at føle mig mere i live
end jeg har været i utrolig lang tid
og selvom mit hjerte stadig bløder
tror jeg måske du ville være den rette
til at sy mig sammen igen
ungdomspoet Jan 2016
kysset på min kind fryser min krop til is
og dine sukkersøde undskyldninger smager
lidt af gamle minder som jeg forlængst har
begravet i den kolde vinterjord men du bliver
ved med at så nye frø, selvom jeg siger til dig
at det er for sent og jorden er død og kold nu
her kan ingen kærlighed blomstre
dengang det var sommer i mit sind og jeg
bad dig hjælpe med at plante røde roser
havde du travlt med at stikke mig med tornene
og jeg blødte i hvad der føltes som en uendelighed
jeg har stadig synlige ar overalt på min krop
så nu når du endelig dufter min rosenhave
og siger at det burde have været dig og mig forevigt
kan jeg ikke andet end at fnise og kigge på dig
med mine store grønne øjne og fortælle dig at nu
er det alt for sent for jeg har allerede givet mine
roser til en anden

— The End —