Flygter rundt i kolde Danmark, og er steder mine forældre,  ikke ved hvor jeg er. Men er alligevel er jeg fanget, af at jeg ikke kommer nogle steder. Render rundt i min egen lille verden, som folk ikke helt forstår. De forstår ikke den eller mig.
Stjæler bøger, tøj og ord. Imens mine tanker går amok inde i mit hovede, om at jeg bare skal væk. Flygte væk fra mine forældre og alle de andre, men nu mest mig selv.
Eftersom det stadig er et stort mysterium om hvem jeg er. Ved det ikke  selv, det er os svært med mine 547 personligheder, og alt for forvirret hovede at afgøre det.

et uforstående hjerte
forsømte dagdrømme om at
høre en elskedes hvisken
mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden
under huden
hoster viljestyrken op
flygter fra vinden, flygter fra de uforstående
en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund
underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm
har ondt i mine fingre fra at skrive
har ondt i min eksistens fra ikke at skrive
at spejle det forhenværende
tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik
knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet
min krop fortæller mig at jeg skal
stoppe
ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter
ræser over for gult
følelsen i maven af kolliderende biler
rødt lys

Du er ikke det første jeg tænker på når jeg vågner
Du er den sidste tanke jeg tænker før jeg lukker mine øjne
Drømmer om dig

Højlys sol
En anden dreng i spyttet
Du flygter, forsøger at fremstamme ord for hvorfor

Måske det er første gang jeg har givet dig hvad du manglede for at blive

når det kommer til stykket, vælger du ikke selv hvor meget værdi du tillægger mig
spændingerne i dine hænder, når du ser mig
kraften i din stemme, når du forsøger at ligegyldiggøre mig

jeg kan se dine længsler når din øjne flygter
du ville aldrig kunne
selvom du vil
la dolce vita, er en film du aldrig forstod