"blandt" poems
Rigt dyreliv i en tæt bevokset provinsby.
Det er et svært gennemtrængeligt terræn,
så vi skærer gennem natten med vores macheter
og tører blodet af i græsset.
I dette tropiske klima tørster vi alle,
så vi hælder de gyldne dråber ned
og banker på himlens porte i håbet om et svar, på et spørgsmål vi ikke kender.
I dette forskurede etablissement
vender vi jungleloven på hovedet.
Her er det den svageste part,
der klarer sig på den stærkestes bekostning.
Jungletrommerne brager. Det uformelle netværk, hvor rygter og nyheder spredes hurtigere end sygdomme blandt divaer,
i junglen.
Nov 11, 2014
Nov 11, 2014 at 6:36 PM UTC
En tæt klæbende masse af dukker med tomme øjne og deres hjerteløse dukkeførere. Samfundets opdræt af hjernevaskede personligheder. De strømmer forbi mig, som rotter der løber febrilsk i kloakken. Jeg er en i blandt. Oprettet som en profil på ligegyldige styresystemer. Du, jeg, vi, os er et label, et produkt, en opskrift. Vi er ligegyldige brikker der omrokeres konstant efter tåbelige tendenser. Uden personlighed. Fortabte dukker uden deres dukkeførere.
Feb 12, 2015
Feb 12, 2015 at 7:19 AM UTC
Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål.
Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten.
Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner.
Ligesom du og jeg.
Håber du har fundet dig til rette blandt solene
Dec 14, 2014
Dec 14, 2014 at 10:59 AM UTC
angstens afgrund er
meget dyb
og jeg har forvandlet mig til
et af de mennesker der altid
sidder i vindueskarmen
og ser verden suse forbi
mens jeg blot bliver siddende
i frygt for at de tynde stankelben
skal vakle og vælte
blandt fremmede og aldrig blive set
af nogen eller noget
din tid går
min står stille
jeg har prøvet at skifte mit blod
ud med tør hvidvin og jeg har prøvet
at samle spyttet i min mund og lade
det sive ud af mundvigen og ned i mit skød
men det eneste der kommer ud er
små lodne edderkopper
der får det til at klø og kradse
over hele kroppen
mens små minder af glas
flyver om min krop og
sætter sig som små blødende
sår der aldrig bliver til ar
og jeg bliver siddende i min vindueskarm
for jeg ved at mine tynde stankelben
vil vakle og vælte
og gulvet vil brase sammen under mig
de siger allesammen jeg skal vågne op
...men angstens afgrund er dyb
så jeg bliver siddende her i min vindueskarm
mens din tid går og min står stille
Apr 16, 2015
Apr 16, 2015 at 3:30 PM UTC
Min krop er spændt op
Slipper ikke grebet
Finder ud af
At jeg er alene blandt mange
Alene i min spændte krop
Måske er det dig
For dig har jeg aldrig sluppet grebet om
Lad mig sluge din stemme
Giv mig dine mørke øjne
Send mig et tegn
For måske er du druknet
Dec 13, 2014
Dec 13, 2014 at 10:34 AM UTC
mine øjne klistrer på himlen udenfor vinduet
der er ikke en afskygning af blå
eller gul
jo længere jeg kigger
går det op for mig at farven er grumset
som rester af kaffe i morgenens krus
det er nuancen 45 på farvepaletten
den matcher ikke de falske roser
i min vindueskarm
de er cremefarvet på den uægte måde
alt imens de andre attenårige
drikker lattes med mønstre i
køber bobler og brus og
danser i høje hæle,
mens de kommunikerer
hvert sekund
så
så, sidder jeg blandt lilla blomster
på mit sengebetræk og
skriver ord i rækkefølge,
ser på himlens ene farve
jeg er ikke iblandt andre
Feb 28, 2015
Feb 28, 2015 at 6:31 AM UTC
Tager toget den forkerte vej
så vi kan snakke syv minutter mere
men du er en snyder
og pludselig står jeg i centrum
bliver et lille bymenneske
der køber mad og kaffe
jeg gemmer mig
blandt byens ansigter
kører over langebro i bus
aftensolen er min svaghed
jeg ønkser at bussen vil blive ved
med at køre
skrive
føre mig
men med et skal jeg af
og jeg er efterlandt med mindet
om de syv lange sekunder
du fastholde mit blik
Sep 21, 2014
Sep 21, 2014 at 3:22 PM UTC
Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden
Her ånder jeg men lever ikke
Kun min hud kan jeg mærke noget så nært
Det strammer som latex på hele kroppen
Blandt betonhuse der bliver bombet
Skriver jeg ord der bliver til aske
En tyk tåge af følelser svæver forbi mit hovede og gør luften tyk
Så jeg vifter den væk som cigaretrøg
Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 2:12 PM UTC
Nok forlader jeg min grund, af grunde.
Sad fast i blandt mennesker, 20+, kaffeånde, væk fra alt der idealisere voksenlivet, og det der reflekterede en nærmest nær dødsoplevelse i mine øjne. Sad fast i mellem andres drømme, mixed up med ***** redbull, klistrede skosåler som valser ned i gennem jomfruhinden, for at projektere deres drømme med andres. For at finde ud af at de ikke er kommet videre i deres liv end fra sidste weekend. Nok forlader jeg podier, pedestaler, guld, sølv & bronze-mentaliteten, et ungdomsmararidt der altid ender i ramaskrig, ingen solidaritet for den modsatte. Springer ud fra tippen, af egen næse. nogle burde gøre det samme.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 12:48 PM UTC
Sidder blandt fremmede
der ikke burde være det
en del af en mængde
hvor jeg ikke hører til
alligevel nyder jeg,
at sidde der
blandt de fremmede
og være en af dem,
bare et øjeblik.
Men lydende bliver højere
stemmerne insisterende
og jeg ved ikke hvad jeg skal sige
eller hvad jeg skal gøre eller
hvad jeg skal svare på.
Og de fremmede vil mere
end bare at være dem selv -
de vil noget med mig, og jeg vil bare
være mig.
De vil ha' jeg bliver en del af dem
en del af den mængde,
jeg synes er så svær
så larmende og overfladisk
og faretruende stor, og jeg sidder
der blandt nogle jeg egentlig burde kende.
Være lige som dem
uden egentlig at være det
bare for et øjeblik.
Sep 3, 2014
Sep 3, 2014 at 2:31 PM UTC
Minigranater af sølv;
boblevand af guld;
øjne med diamanter;
Et land for sig selv
med landskaber af blå trekanter
og hvide firkanter
og fulde mennesker.
Venner på bakken
Kærester blandt musikken
Fjender ved toiletterne
Fordampet carbamid,
knust benzoylmethylecgonin
og lunken ethanol.
N/L/K/P/East osv.
Årh Roskilda du er så fin og jeg er forelsket i dig,
selvom du ****** på mig og jeg kun ser dig en gang om året.
Det er en kort kærlighedsnovelle,
men er du vanvittig det er en historie
mine børnebørn
vil få fortalt.
Jul 3, 2016
Jul 3, 2016 at 8:09 AM UTC
Jeg græder nogle gange i hverdagen
fordi jeg er lykkelig
Og når først man er lykkelig
har man noget at miste
Så jeg er bange i øjeblikket,
men om fredagen griner jeg,
fordi der drikker jeg mig selv fuld
Og så er jeg modig nok til
ikke at være bange
for at være lykkelig.
Så kan jeg frit kysse mine cigaretter
og gøre frie ting, som lykkelige mennesker nu gør.
fordi likøren holder min lykke i hånden
og hjælper den ud ad kassen
i mit kranie
hvor den normalt
gemmer sig
blandt
mit ego
og andre ulovlige tanker.
Sep 16, 2015
Sep 16, 2015 at 3:47 PM UTC
de hvide tænder, smilende, smilende, smilende
de hvide tennissokker, hvide jakker, hvide sneakers
den hvide indpakning
renhedens farve
den hvide sjæl
den hvide skyld
plet-søgende
uskyldige konnotationer
som gnisten, der brænder landsbyen ned
snebolden, der sender lavinen afsted
lying through your white teeth
med dit skyldfrie white-collar work
pletfri samvittighed
hvide perler på snor om den hvide hals, skinnende med berettigelse
tilegne sig hvide lagner og hvidt marmor og hvide checks
korruptionens farve
med imperialismens skyldbølger, brusende ind over den privatiserede strand for hver en afblegning af hud der foregår i sydafrika
for hver af de 1/3 kvinders anvendelse af kemiske cremer indeholdende blandt andet kviksølv falder et blad af det indhegnede friserede haveareals træ til jorden
white man's burden og hvide menneskers indlærte fremmedgørelse
hvidt hvidt hvidt hvidt kridhvidt
Mar 7, 2016
Mar 7, 2016 at 2:24 PM UTC
da jeg faldt over teltsnoren
den første aften
blandt telte, tørt græs og forventningsfulde toner
af sommermusik
da vores øjne mødtes
da tiden stod stille
et øjeblik
pupiludvidende
elektrisk
hundrede tusind mennesker samlet på få hektar
og jeg skulle falde for dig
Sep 7, 2014
Sep 7, 2014 at 4:36 PM UTC
En skrøbelig skabning som dig
Lider ingen kvaler
Når det gælder
En uforpligtet tilværelse
Som et lam blandt løver
Udviser jeg en ny passion
For det excentriske univers
Som du skaber
Balancen mellem
Hårrejsende affektion
Og tidløst begær
Udstråles på tværs af
Kundskaber og relationer
På grænsen til galskab
Fordybes jeg i dine
Knivskarpe bevægelser
Og dine himmelske markeringer
I min hjerterytme
Min essentielle og uhåndgribelige
Kærlighed til dig
Muliggør kun en fremtidig relation
Til uskyldsren lykke
Dec 18, 2014
Dec 18, 2014 at 5:48 PM UTC
Og menneskedyngen vil elske
At leve blandt dyngen af mennsker
Jeg vil leve i ensomhed
For ensomhed lærer mig kærlighed
Jeg lærer at elske mig selv
Jeg er tvunget til at elske mig selv
Aug 30, 2014
Aug 30, 2014 at 2:28 PM UTC
politiet og manden med støvsugeren i nørrebroparken
i nørrebroparken
blandt livløse blade
tapetserede på den sorte asfalt
og i de blanke vandpytter
himlen og månen
og månen og vinklen kan være fugl
hvis blikket bøjes mod spejling i pyt
heri er vinklen langt mere indrammet
overbærende og håndgribelig
i ser
i vandpytten er den langt mere indrammet
Mar 14, 2021
Mar 14, 2021 at 6:43 PM UTC