Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden Her ånder jeg men lever ikke Kun min hud kan jeg mærke noget så nært Det strammer som latex på hele kroppen Blandt betonhuse der bliver bombet Skriver jeg ord der bliver til aske En tyk tåge af følelser svæver forbi mit hovede og gør luften tyk Så jeg vifter den væk som cigaretrøg Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden
0
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 2:12 PM UTC
tomheden
Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden Her ånder jeg men lever ikke Kun min hud kan jeg mærke noget så nært Det strammer som latex på hele kroppen Blandt betonhuse der bliver bombet Skriver jeg ord der bliver til aske En tyk tåge af følelser svæver forbi mit hovede og gør luften tyk Så jeg vifter den væk som cigaretrøg Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden
frederikke-hyldgaard
Written by
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 2:12 PM UTC
Request permission to use this poem