Jeg er farveblind
Men holder for rødt
Mens du får fartbøder
For grønt
Og ensomheden ikke skænker noget i dit ellers tomme glas
Den skænker og overfylder
Mit i forvejen fyldte glas
Hvori min nedtrykte jalousi befinder sig
Den overfalder mig
Og jeg snubler i ord
Som kun tænkes i tanker
Et virvar
Et kaos
Et uendelig langt forspring
Som jeg
Aldrig
Ville kunne indhente
En undskyldning
For en manglende egenskab
Som jeg kun ejer svagt
Som du kun ejer kraftigt
Jeg ved det