N man kan ook net soveel vat.
Of kan hy meer?

Stof vergader in my kern
My bene toe onder n wit sy net.

N hartklop van gewigte wat val,
My teen die bed vasdruk.

Elke versreël eindig met n punt.
Elke strofe sonder rym.

Dit is nie n gedig nie,
So hoekom hou ek aan met skryf.

In n amper-liefdesbrief:
N deuntjie sonder noot.

*** okal die besonderse seer.
In my antwoord wil ek skree.
Ek stagneer jou meer,
maar stilstand is my dood.

Du har aldrig læst mine digte
Du ved ikke at de alle er skrevet til dig
Jeg ville have læst dem alle for dig
den dag du opdagede hvor dybt
i mit hoved jeg egentlig lever
Jeg ville have læst dem
så du forstod den sandhed
der gemmer sig bag hver strofe
og hver sætning
Så du forstod
at jeg blot er et menneske
Hvis historier aldrig
er blevet genfortalt
At jeg hverken har vinger eller gæller
og hverken besidder tro
eller overbevisninger
og at du er den eneste sandhed jeg kender
At du er essensen af alt hvad der er godhed
og at verdens ondskab smelter
ved dine fødder
og at din krop minder om
den mest ensomme af alle enge
under den mest blå af alle himler.