Det var ikke min meningen at gøre min forduftning til noget forventeligt
Jeg har grædt på din toglinje og før drømt det anderledes men det skal ikke handle om mig nu
Det skal handle om at give dig en undskyldning du kan søge ly i for støvregnen i oktober
Jeg er ked af jeg altid skal indsætte mig selv i andres ulykke
Jeg vil bare gerne have patent på sorgen
for så ved jeg at jeg i det mindste er garanteret noget
Undskyld jeg er blevet den person for dig som alle de andre var for mig
Efter dig har jeg prøvet at leve livet uden alt for store armbevægelser, for jeg kan ikke bære at skulle sætte mine aftryk på flere
Hvornår stopper det med at være nok at forsøge?
Please ikke endnu
nogle dage ser jeg mig selv som det hysteriske lille barn der planter sine tykke, fedtede hænder på den rene vinduesrude