jeg vågner her på mit yndlings sted badet i morgensol og kan dufte resterne af chanel og rødvinen fra i går og hjemmebagte boller og nymalet kaffe til at starte dagen på jeg kan høre dig grine i køkkenet og den ring af ætsende syre der havde dannet sig om mit hjerte forsvinder som var du helende medicin følelsesløs havde jeg været så længe at jeg helt havde glemt hvordan det var at føle og hvorfor det jeg føler lige er for dig ved jeg ikke men lige nu er det okay ikke at vide og bare nyde for det er så ubegribeligt men det er okay så jeg lukker øjnene og sover ubesværet videre mens lyden og følelsen af dig og dit dyrebare nærvær svæver hen over mig som en beskyttende skygge og snart vil vi drikke dagens første kop kaffe på terrassen og det hele vil stadig forekomme mig så ubegribeligt ... men det er okay så længe du er her
jeg ved ikke hvorfor og hvordan men jeg føler noget siden 87 dage