jeg er skødesløs musikken er så god s-togets varme dulmer nattemørket læner sig ind mod ruden - presser på tankernes strøm standser og starter og standser igen alting er mit
jeg er tankeløs og musikken er så god
drikker lidt for at føle mig i live med lukkede øjne og drømme af luft glemmer jeg både mig selv og de andre
tag mig væk herfra tag mig med ud i natten i mørket vi skal danse hele natten; se solen stå op sammen længslende eufori af velvære kravler op ad mine arme alting er godt
man skal dø nogle få gange før man virkelig kan leve .