Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Jan 2015
Er jeg den eneste der ved at jorden er ved at gå under?
Begraver sig selv i undergang og drømmesvigt. Er jeg den eneste der ikke længere kan se sig selv i øjnene og leve -
Men jeg kan se stjerner og de skinner som bløde ferskner ikke gør det. Jeg ser mørke og opfinder selv patetiske solglimt. Vi længtes efter ægtheden og det hudløse, uden at vide hvad det er. Vi tør ikke mere.
At elske
at leve
at spise eller dø. Men vi har bløde ferskner og lange nætter der pumper vores hjerteblod af espresso shots.
Emilie Vedel Hagelskjær
Written by
Emilie Vedel Hagelskjær  Danmark
(Danmark)   
848
   nana nilsson
Please log in to view and add comments on poems